El-teknisk tegner

Ansvar for EPLAN-tegninger til komplekse procesanlæg

Kunne du tænke dig at blive del af en international projektorganisation, hvor faglig viden, effektiv projektledelse og samarbejde er fundamentet for at Union Engineering i dag er den ledende leverandør af procesanlæg til genindvinding af CO2 samt opgradering af biogas – globalt. 
 
Alsidige opgaver med hovedvægt på udarbejdelse af el-tegninger  
 
Du bliver del af El- & Automationsafdelingen, hvor du bliver ansvarlig for el-tegninger i EPLAN i samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen. Du står selv for udarbejdelse af el-tegninger til hovedparten af projekterne, men er også ansvarlig for at koordinere med eksterne samarbejdspartnere og kolleger i internationale søsterselskaber.  
 
Du skal være med til at opgradere og udvikle Unions standarder for el-tegninger indenfor de forskellige kundesegmenter og bidrage til fortsat integration mellem EPLAN og andre engineering-systemer. 
 
Blandt dine hovedopgaver kan nævnes:
 
  • Udarbejdelse af el-tegninger til kundeprojekter
  • Opdateringer af skabeloner og typicals i samarbejde med tavleleverandører
  • Opdateringer af komponentdatabaser fra diverse leverandører
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udvikling og den løbende forbedringsproces af Union Engineerings systemer og værktøjer 
Du kan med andre ord se frem til en hverdag, der veksler mellem faglige tegneopgaver på komplekse kundeprojekter, sparring med leverandører og udvikling af virksomhedens systemer og værktøjer. 
 
Erfaring med udfærdigelse af el-tegninger til procesanlæg  
 
Der kan uddannelsesmæssigt være flere indgange til jobbet, men du har sikkert en baggrund som EL-CAD-designer, El-teknisk tegner, stærkstrømstekniker, El-installatør – eller du er elektriker og har på baggrund heraf bevæget dig ind på tegnestuen.  
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med selv at udarbejde el-tegninger til komplekse procesanlæg, så du er i stand til at tage ansvaret, hvad enten du selv udfører opgaven – eller du over for en underleverandør kravspecificerer, sparrer og følger op på en leverance, I lægger ud af huset. 
 
De vigtigste faglige kompetencer, du får brug for i jobbet, stammer fra din viden om/erfaring med: 
 
  • Udfærdigelse af el-tegninger til procesanlæg, herunder MCC og PLC/styretavler 
  • Standarder og normer for el-dokumentation 
  • IEC og NEC/UL-standarder  
  • Projektsamarbejde med interne og eksterne partnere i projektgrupperne, hos underleverandører og hos kunder  
 
Du har en fleksibel og imødekommende holdning og er åben overfor verden. Tillige formår du at holde fokus på, at tilfredse kunder skaber forretning og en god arbejdsplads. 
 
Faglig udvikling i en global virksomhed med lokale rødder  
 
Du tilbydes en spændende faglig udfordring i et internationalt miljø med stærke lokale værdier. Virksomhedskulturen er stærk, hvor sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner. Du vil komme til at arbejde med førende teknologier i et professionelt projekt set-up, hvor du vil have mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt.  
 
Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger eller læs mere om virksomheden på www.union.dk. Send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. 
 



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Fredericia



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk