Udviklingsingeniør

Typegodkendelser og teknologiudvikling

Test, dokumentation og udvikling af kvalitetsprodukter i dansk design 
 
Du bliver en del af en erfaren og kompetent udviklingsafdeling, der udvikler og designer armaturer og blandingsbatterier fra anerkendte og prisbelønnede Damixa. Produkterne udvikles med respekt for den danske designtradition og med afsæt i værdier om kvalitet, funktionalitet, holdbarhed og hensyntagen til miljøet. Du får en central rolle i afdelingen, hvor du bliver ansvarlig for typegodkendelser og en aktiv del af udviklingen af nye teknologier og løsninger.  
 
Dine arbejdsopgaver spænder derfor over: 
 
  • Typegodkendelser af produkterne i forhold til retningslinjer fra myndigheder i Norden og Nordeuropa, det er til tider en kompleks opgave, da der er forskellige krav lande og regioner imellem. 
  • Gennemførelse af tryk-, støj- og flowmålinger i testlaboratorierne. 
  • Deltagelse som faglig sparringspartner i udviklingsprojekter. 
  • Ledelse af standardiserings- og rationaliseringsprojekter. 
 
I kraft af dit ansvar for typegodkendelser bliver du også en vigtig deltager i kvalitetssikringen af produkterne, der foregår efter PPAP-principperne. Du bliver udviklingsafdelingens specialist i myndighedskrav og  
-retningslinjer, og i samarbejde med dine kolleger i kvalitetsafdelingen er du garant for at nye komponenter og materialer valideres samt dokumenteres. 
 
Med afsæt i dit indgående kendskab til materialer og teknologiske løsninger, bliver du en væsentlig sparringspartner for dine kolleger i udviklingsafdelingen og resten af organisationen. Du vil desuden komme til at samarbejde med kolleger i FM Mattsson Mora gruppen, der har base i Sverige.  
 
Teknisk velfunderet ingeniør med solidt materialekendskab 
 
Du har dine klare styrker inden for materialelære og er teknisk velfunderet. Vi forestiller os, at du er maskiningeniør og allerede har gjort dig dine første erfaringer, gerne med forskellige materialer og bearbejdningsmetoder såvel spåntagende som støbning i plast og metal. Har du erfaring med flow- og reguleringsteknologi, vil det være et plus, men det er ikke et krav. 
 
Du er praktisk anlagt og finder det motiverende, at du i denne stilling får rig mulighed for at opsætte test i laboratorierne og udføre beregningerne. Dertil kommer, at du ikke står tilbage fra at tilpasse en tegning og tilrette en konstruktion i 3D CAD Creo. 
 
Du er bekendt med produktgodkendelser og myndighedskontakt, og er klar på at sætte dig ind i de specifikke retningslinjer på området. Du holder overblikket over flere igangværende processer, og du går struktureret og systematisk til dine opgaver. 
 
Som person er du udadvendt og kan administrere mange interessenter både internt i organisationen og eksternt i form af myndigheder samt andre relevante samarbejdspartnere. Du er koordinerende, løsningsorienteret og vedholdende. Du tager initiativ og er selvstændig, ligesom det falder dig naturligt at optimere processer og arbejdsgange. 
 
Avanceret teknologi og funktionelle løsninger pakket ind i klassisk design 
 
Du får her muligheden for at blive en del af en virksomhed med en lang tradition med produkter i klassisk dansk design og flere succeshistorier indenfor teknisk nyudvikling. Du vil få erfarne kolleger, der brænder for deres produkter og løsninger. Du vil blive specialisten inden for dit område og komme til at præge og udvikle din stilling i takt med din faglige udvikling.  
 
Kontakt Wickie Jensen hos PeopleLink på 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. 
 
 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Wickie Irene Jensen
Kontakt Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 2845 2015
E-mail: wj@peoplelink.dk