Senior Group Controller

til group consolidation og controlling

Egne ansvarsområder og projekter i internationalt fagligt miljø 
 
Som Senior Group Controller i Group Consolidation and Controlling kommer du til at sætte de fremtidige rammer og krav til datterselskaberne, samtidig med at du har egne ansvarsområder og opgaver. Du kommer fra starten bl.a. til at arbejde med konsolideringsprocessen og koncernregnskabet. Dine hovedopgaver er, at: 
 
  • Udarbejde måneds- og kvartalsbalancer samt koncernregnskabet 
  • Forbedre og optimere processerne i forhold til konsolideringsprocessen  
  • Kvalitetssikre rapportering fra datterselskaber samt compliance  
 
Du fordeler din tid mellem de månedlige opgaver og projekter, hvor du arbejder med at forbedre og videreudvikle processer, rapportering og systemanvendelse. Her får du et tæt samarbejde med datterselskaber i forhold til rapporteringsrutiner, uddannelse og sparring. Du vil endvidere efter behov tage på controller besøg ved de større datterselskaber. 
 
Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer i Group Finance, ekstern revision og systemleverandører, samt med din chef, der er koncernregnskabschefen. 
 
 
Faglig stærk revisor, controller eller lignende  
 
Du er uddannet HD (R), cand.merc.aud. eller tilsvarende, og du har optimal erfaring med konsolidering og med at udarbejde koncernregnskab. Alternativ har du en god erfaring som revisor, financial controller eller tilsvarende, og du ser dette som din næste udfordring.  
 
Med dit gode overblik, strukturerede arbejdstilgang og stærke analytiske evner, har du gode forudsætninger for at komme godt i gang i stillingen. Hertil kommer, at du veksler mellem at gå ned i detaljen, og samtidigt sikrer de bedste løsninger gennem et gode samarbejde. Ligesom du naturligt tager ansvar for dine opgaver, og er vedholdende i at få dem løst.  
 
Har du kendskab til konsolideringsværktøjer er det en fordel. Excel er et naturligt arbejdsredskab for dig, og du behersker engelsk, der er koncernsproget. Din arbejdsplads er på koncernens hovedkontor i Hårslev. 
 
 
Stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder  
 
Du får et selvstændigt opgaveansvar på koncernniveau, hvor du er tæt på og har indflydelse på beslutningerne.  
Hertil kommer masser af faglige udfordringer og samarbejde med dygtige og professionelle kollegaer. 
 
Du sætter din stærke profil i spil i et internationalt og uformelt arbejdsmiljø i en global koncern, som prioriterer medarbejdernes udvikling, hvorfor du kan forsætte både din faglige og personlige udvikling i Haarslev. 
 
Læs mere på www.haarslev.com eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger. Send os din ansøgning og dit CV via ’klik her’ hurtigst muligt. 
 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Haarslev



Vil du vide mere?

Lene Høgh Mølholm
Kontakt Lene Høgh Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk