Konstruktør

Højteknologiske løsninger til fødevareindustrien

Cabinplant er en af Europas førende producenter af procesudstyr til fødevareindustrien. Der er stor efterspørgsel efter virksomhedens specialfremstillede løsninger, og Cabinplants nye ejerforhold med dygtige søsterselskaber over store dele af verden har medført yderligere vækst. 
Derfor er der brug for flere kompetencer, og du har nu muligheden for at blive en del af et stærkt hold. 
 
Fra kundens idé til den færdige løsning 
 
Du bliver som konstruktør del af den tekniske afdeling, hvor konstruktører, projektledere og el-teknikere arbejder tæt sammen om at skabe effektive og robuste løsninger til kunder over hele verden. 
 
Du kommer til at arbejde i et team, hvor du bliver en del af den kreative proces. Nye løsninger bliver skabt i tæt samarbejde med salgsorganisationen og kunderne, og du kommer til at arbejde med standardisering og modularisering. Din opgave bliver at konstruere og dokumentere de tekniske løsninger, så Cabinplants dygtige og engagerede produktionskolleger på fabrikkerne i Haarby og i Polen kan arbejde effektivt og med høj kvalitet. 
 
Erfaring med bevægelige konstruktioner 
 
Du har gerne en uddannelse som maskiningeniør. Har du startet karrieren med en faglig uddannelse som klejnsmed, maskinarbejder, værktøjsmager, mekaniker eller lignende, og har på baggrund heraf taget en teknisk uddannelse på teknologiniveau, er det også en oplagt baggrund. 
 
Optimalt har du allerede nogle års erfaring med tilsvarende opgaver i en virksomhed, hvor du har arbejdet med konstruktion af komplicerede bevægelige konstruktioner. Hvis du er nyuddannet og har mod på at fortsætte en stejl læringskurve, hører vi også gerne fra dig. 
Du er helt fortrolig med at arbejde i 3D tegneværktøjer, gerne Pro/E, og du er stærk til at gennemskue og anskueliggøre sammenhængen mellem kundens behov, tegningsgrundlaget og den endelige løsning i værkstedet. 
 
Du skaber overblik og kvalitet gennem en systematisk og detaljeorienteret tilgang til opgaverne, samtidig med at du søger den helt optimale løsning gennem teamarbejde og kollegasparring. Da Cabinplants procesudstyr primært sælges til udlandet, er det en forudsætning, at du kan begå dig ubesværet på engelsk - og gerne tysk. 
 
Mulighed for faglig udvikling i et stærkt teknisk miljø, hvor det prioriteres, at det skal være sjovt at gå på arbejde 
 
Mulighederne hos Cabinplant er mange, og du kan få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig fagligt og personligt, samtidig får du her muligheden for skabe markante og synlige resultater. Naturligvis med den rette støtte og sparring fra dine kompetente kolleger – hvor du finder stor viden i kraft af høj anciennitet og stor specialistviden – alt sammen in-house. 
 
Hos Cabinplant bliver du en del af et velfungerende team med dygtige kolleger. Du vil opleve en varm, åben og uformel omgangstone. Præcision, pålidelighed og udvikling kendetegner Cabinplants profil og deres medarbejdere, og du kan blive en del af rejsen sammen med dem! 
 
En af Cabinplants værdier er, at deres medarbejdere skal have det sjovt, mens de arbejder. Derfor er det alfa-omega, at du bliver glad for at være hos Cabinplant og lander på den rette hylde. Fortæl os derfor gerne i din ansøgning, hvad der gør dig glad for at gå på arbejde. 
 
Hvis du har spørgsmål angående stillingen er du velkommen til at kontakte Torsten Laen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger. Søg stillingen her hurtigst muligt 
  
 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Hårby



Vil du vide mere?

Torsten Laen
Kontakt Torsten Laen
Mobil: +45 23 23 84 64
E-mail: tl@peoplelink.dk