Salgsansvarlig

Højspecialiserede underleverandørydelser - rustfrit stål

Du analyserer markedet, laver salgsstrategien og opbygger samarbejdet med kunderne 
 
Med reference til den adm. direktør får du selvstændigt ansvar for at udvikle og drive salget indenfor dit eget forretningsområde: kundespecifikke løsninger i rustfri stål, fra integreret produktudvikling og konstruktion til fremstilling og i flere tilfælde montage af komplette løsninger. I dag oplever virksomheden stor efterspørgsel direkte fra kunderne og vurderer, at der er potentiale for at skabe yderligere salg på det danske marked. Lars Broe har et stærk teknisk og administrativt setup samt de nødvendige produktionskapaciteter, og søger nu den rette medarbejder, som kan og vil realisere dette markedspotentiale. Dit fokus er at skabe længerevarende kunderelationer på baggrund af din og dine kollegaers troværdighed i at udbyde og udvikle fleksible løsninger af høj kvalitet.  
 
Du laver markedsanalysen og sparrer med ledelsen omkring udformningen af den fremadrettet salgsstrategi, som du selvstændigt eksekverer på. Du skaber kontakten til potentielle nye kunder og har dialogen omkring de tekniske løsninger og de kommercielle betingelser. Ud over et tæt samarbejde med kunderne, er du også løbende i dialog med kollegaer i konstruktionen, administrationen og produktionen for at finde den bedste løsning.
 
Solid erfaring med salg og god forretningsforståelse fra tekniske miljøer 
 
Du har allerede skabt resultater i en tilsvarende salgsstilling, hvor du selvstændigt har arbejdet metodisk med at analysere et marked, lave en go-to-market plan og derudfra opbygge din egen kundeportefølje. Du har god forretningsforståelse, solid salgserfaring og har arbejdet i tekniske miljøer, hvorfra du kan forstå og udfordre kundernes behov og ønsker til en løsning.  
 
Som person trives du i et dynamisk miljø, hvor hverdagens opgaver skifter og kunden altid har første prioritet. Du er derfor omstillingsparat, når behov og efterspørgsel ændrer sig. Du er selvstændig og planlægger selv din hverdag, hvorfor struktur og overblik er væsentligt for din egen succes. Du er åben, lyttende og god til at formidle muligheder og ideer. I salget er du målrettet, overbevisende og vedholdende, som du hele tiden balancerer i forhold til at skabe et godt fundament for det længerevarende samarbejde med kunder og kollegaer. 
 
Spændende mulighed for at forme og udvikle dit eget job og din egen succes 
 
Med selvstændigt ansvarsområde, som du driver med stor frihed under ansvar, får du mulighed for at forme og udvikle dit eget job og din egen succes. Herfra kan du tydeligt se, hvordan dine indsatser skaber resultater og yderligere vækst for forretningen.  
 
Din hverdag er afvekslende og du får en stor kontaktflade med spændende faglige udfordringer hos kunderne. Du bliver samtidig en del af en engageret og fagligt stærk medarbejderstab med solidt sammenhold. Med stor troværdighed, ydmyghed og i høj grad humor løfter medarbejderne i flok med fælles mål om tilfredse kunder.  
 
Dine kollegaer arbejder fra kontoret i Odense, hvor du også møder ind ca. én gang om ugen. Derudover foregår din hverdag ude ved kunderne, som dækker hele Danmark, og din bopæl er derfor ikke afgørende. 
 
Læs mere på www.larsbroe.dk eller kontakt konsulent Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. 
 
 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk