Business Controller

Skandinavisk fødevarekoncern i kraftig vækst

Alsidige økonomiopgaver i ny koncernstruktur  
Du får en central rolle i at tilvejebringe overblik og beslutningsgrundlag på tværs af koncernens forretningsenheder. Din rolle er naturligvis forankret i økonomiafdelingen som er beliggende i Fredericia, men du kommer til at spille tæt sammen med nøglepersoner i alle dele af forretningen, der består af en række aktiviteter fra international trading virksomhed, over højt specialiseret grossistvirksomhed indenfor handel med fersk fisk - til drift af nogle af landets højt estimerede specialbutikker. 
Din reference bliver koncernens danske CFO, som du kommer til at arbejde tæt sammen med omkring en lang række af opgaver relateret til forretnings økonomi. Blandt opgaverne kan nævnes: 
 
  • Rentabilitetsanalyser på enkelt aktiviteter og forretningsområder  
  • Budgettering og efterkalkulation  
  • Rapportering til direktion og koncern  
  • Opsøgende sparring med de forretningsansvarlige  
  • Opbygning af rapportering- og kalkulationsværkstøjer til brug for driften 
  • Udarbejdelse af ad-hoc analyser  
  • Deltagelse i kvalificering og implementering af fælles ERP-system  
  • Support til regnskabsfunktionen ved behov  
 
Der er tale om alsidige opgaver i en ny koncernstruktur, hvor du kan være med til at skabe fundamentet for en stærk økonomifunktion, der gennem data og overblik understøtter forretningen.  
 
Løsningsorienteret økonom 
Du har minimum et par års erfaring som business controller fra en professionel økonomifunktion, hvor du på baggrund af din regnskabs- og økonomifaglighed, er vant til at indtage en proaktiv rolle som sparringspartner for forretningen. Du har stor indsigt i udarbejdelse af driftsanalyser, og du er god til at præsentere komplicerede sammenhænge på en overskuelig måde.  
 
Uddannelsesmæssigt har du sikkert en økonomisk uddannelse på kandidatniveau, men det er ikke et ultimativt krav, så længe du har stærke analytiske evner, relevant erfaring og en metodisk tilgang til opgaverne. 
 
Personligt trives du med at have mange kontakter, både internt og til eksterne samarbejdspartnere, og du har en imødekommende og problemløsende tilgang til opgaverne – også når dit budskab ikke er det som modtageren havde håbet.  
Da opgaven naturligt bygger på en stærk systemforståelse, er det en forudsætning, at du blandt dine kernekompetencer kan nævne IT – herunder både ERP-systemer og Excel.  
 
Vil du være med til at bane vejen for koncernens videre vækst og udvikling? 
Du træder ind i en meget selvstændig rolle med stor indflydelse, hvor du i høj grad selv er med til at udfylde rammerne, og hvor der er spændende, fremtidige udviklingsmuligheder for både dig selv og for koncernen. 
 
Du vil blive udfordret på at skabe et værdifuldt samspil med direktion og den øvrige ledelse, på at få et internationalt set-up til at fungere smidigt, på at gribe mulighederne for at vokse sammen med virksomheden, samt på at levere i en hverdag fyldt med varierende opgaver. 
 
Lyder det som en spændende udfordring, så fat pennen og lad os høre fra dig hurtigst muligt.  
 
Læs mere på www.fsgfoods.dk eller kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015 for yderligere oplysninger. Send os din ansøgning og dit CV via ’Klik her’ hurtigst muligt. 
 



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted:



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk