Strategic Sourcing Manager

Ansvar for globalt indkøb i kompleks projektvirksomhed

Strategisk indkøb af tekniske komponenter

I GRAINTEC A/S er gode og solide relationer til leverandører afgørende for virksomhedens evne til at levere de bedste tekniske løsninger og imødekomme kundernes ønsker og behov. Derfor er det en vigtig opgave for dig som Strategic Sourcing Manager at udvikle og vedligeholde disse relationer, foruden også at have fokus på kvalitet, pris, leveringssikkerhed og generelle handelsbetingelser.

Med reference til projektchefen i GRAINTEC får du det overordnede ansvar for alle indkøbsaktiviteter. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indbefatte:

  • Optimering og eksekvering af den aktuelle indkøbsstrategi
  • Udvikling og vedligeholdelse af leverandørrelationer
  • Forhandling af rammeaftaler og indgåelse af projektspecifikke aftaler
  • Opfølgning på kritiske projektleverancer
  • Udførelse af omkostningsanalyser og identificering af besparelsespotentialer
  • Deltage i optimeringsprojekter på tværs af funktioner i virksomheden

Indkøbsaktiviteterne i GRAINTEC er en absolut nøglefunktion i virksomheden - både på grund af den tekniske kompleksitet som ligger i de komplette løsninger og hermed også i de indkøbte komponenter, men i lige så høj grad fordi gennemførelsen af projekter over store dele af verden stiller store krav til en effektiv og robust supply chain.

Du vil arbejde tæt sammen med salgsafdelingen i forbindelse med afgivelse af tilbud samt med teknologiafdelingen og projektgrupperne i forbindelse med levering af hele procesanlæg til kunderne eller i forbindelse med opgraderingsprojekter hos eksisterende kunder. Du vil derudover arbejde tæt sammen med en indkøbsassistent, som du også har ledelsesansvar for.

Strategisk indkøber med erfaring fra teknisk projektvirksomhed

Der er flere mulige indgangsvinkler til stillingen. Du har måske en videregående uddannelse indenfor økonomi, supply chain management eller et andet relevant felt og har dertil solid erfaring med indkøbsaktiviteter på et strategisk niveau i en teknisk projektbaseret virksomhed. Alternativt kan du have en ingeniøruddannelse, men har i din karriere bevæget dig i retningen af indkøb eller supply chain management og har arbejdet strategisk med dette. Uanset din baggrund er det vigtigt, at du har solid erfaring fra en lignende stilling, hvorfra du kender til de vigtigste succeskriterier i rollen som ansvarlig for indkøbsfunktionen i en teknisk projektbaseret virksomhed.

Du er vant til at indgå i dialog med leverandører, hvor dit fokus er på at opnå det optimale samarbejde – også i situationer hvor det mere handler om gensidig afhængighed end om et typisk kunde/leverandør-forhold. Du behersker både at optræde med gennemslagskraft og ydmyghed, alt efter hvad situationen kalder på – og du kender værdien af at være blandt nøgleleverandørernes foretrukne kunder. For at lykkes i jobbet, er du derfor god til at læse situationer og har fremragende kommunikative kompetencer. Du formår at balancere dit detaljefokus med et fokus på handling og fremdrift i dit arbejde. Du taler og skriver engelsk på et professionelt niveau og har du erfaring fra aqua food eller pet food industrien er det et plus.

Nøgleposition i kompleks international supply chain

Er du klar til at tage et selvstændigt ansvar for alle indkøbsaktiviteterne i GRAINTEC og på den måde bidrage til at drive virksomheden fremad? Så har du her muligheden for at få en nøglerolle i en global virksomhed, hvor indkøbsfunktionen har en afgørende og central rolle. Du vil fra start få ansvar og indflydelse på dine opgaver og på den måde bidrage til GRAINTEC’s fremtidige resultater.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66102015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Vejle



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk