Salgsansvarlig

Løsninger til byggebranchen i Østdanmark

Selvstændigt ansvar med reference til afdelingsdirektøren

Du bliver ansvarlig for at planlægge og gennemføre salget af virksomhedens løsninger i hele Østdanmark. Din hverdag vil derfor indeholde en stor variation af opgaver, hvor du veksler mellem at kortlægge nye muligheder hos bestående kunder og opsøgende aktiviteter over for nye emner, som findes indenfor alle dele i byggeriet.

Du kommer til at arbejde med en lang række af beslutningstagere og influenter i branchen – arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og offentlige/private bygherrer som alle er vigtige samarbejdspartnere. Efter en grundig oplæring i virksomhedens løsninger og de bagved liggende kalkulationer har fået tilstrækkeligt indsigt i forretningen, forventes det, at du tager ansvar for hele salgsprocessen – fra første kontakt, over udarbejdelse af tilbud til den endelige forhandling om enkelte projekter eller rammeaftaler når potentialet er hertil.

Du får mulighed for selv at tilrettelægge dine aktiviteter, og det er afgørende at du har evnen til at forvalte den udstrakte frihed der også er i jobbet. Kulturen i Franck Miljø- & Geoteknik er præget af en høj faglig og forretningsmæssig ambition samtidig med at hverdag er kendetegnet ved fleksibilitet og samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan identificere dig hermed.


Erfaring med salg til byggeriet – og klar til at tage ansvaret

Du har sikkert en uddannelse som bygningskonstruktør eller tilsvarende – men du kan også have en håndværksmæssig baggrund og erfaring der gør, at du kender til de forskellige funktioner og parter indenfor byggeriet. Det vigtigste er at du allerede har taget skridtet over i salgsfunktionen, og derfor ved, at du trives med hele tiden at være opsøgende, og at det er dig, som har initiativpligterne, når det gælder om at fylde din hverdag med værdiskabende aktiviteter – for kunderne og for virksomheden.

Branchemæssigt kan du have opbygget din salgserfaring indenfor flere dele af byggeriet f.eks. hos en producent, en af de store grossistvirksomheder eller måske indenfor rådgivning. Her har du i et professionelt salgs set-up lært, at en målrettet og struktureret tilgang til salget er afgørende for din succes – og din motivation for at du nu vil videre, er at du føler dig klar til at tage et selvstændigt ansvar, og til at skabe dine egne rammer for hvordan salget skal organiseres og gennemføres.

Kulturen i Franck Miljø- & Geoteknik er, som i byggebranchen generelt, præget af en jordnær omgangsform, så det er vigtigt, at du som person er uformel og ligetil, men som salgsansvarlig også føler dig hjemme når den sidste forhandling af og til forgår på de bonede gulve.


Mulighed for at skabe personlig succes i en solid virksomhed

Du bliver en del af et erfarent og dygtigt team med kolleger inden for det geotekniske og det miljøtekniske område, som alle brænder for deres faglighed og for at servicere kunderne. Du vil derfor være velkommen hos kunderne, og din mulighed for at skabe en solid succes, vil i høj grad afhænge af dig selv. Afdelingen i Slangerup fokuserer på opgaver på Sjælland, men du får også kolleger i Horsens, hvilket skaber yderligere fundament for sparring og salgssynergi overfor landsdækkende kunder. Franck Miljø- & Geoteknik er en økonomisk sund og veletableret virksomhed, der byder på gode ansættelsesforhold og fleksibilitet.

Har du de rette kompetencer og lysten til at være med i en solid, velfungerende virksomhed, så kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på +45 2448 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

 



Geografi: Sjælland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Slangerup



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk