Sales Director

Salg af innovative emballageløsninger til fødevareindustrien

Kommercielt ansvar med afsæt i salgsledelse og forståelse af kunden og markedet

Plus Pack er specialiseret i udvikling og produktion af innovative og kundetilpassede emballageløsninger til fødevare-industrien. Virksomheden har egne salgsselskaber i Danmark, Belgien, Frankrig, Polen, Norge og Tyskland. Til at varetage salgsledelsen af salget til den internationale fødevareindustri, søger vi en erfaren og visionær Sales Director.

Du bliver en del af salgsledelsen og får reference til Group Sales Director. Du får det ledelsesmæssige ansvar for et internationalt salgsteam på Sales Managers, som alle arbejder med at opbygge strategisk samarbejde med europæiske kunder i fødevareindustrien.

Salgsarbejdet er centreret omkring løsninger og koncepter, der tilgodeser kundens unikke behov. Derfor baserer salget sig på en dyb forståelse for kundens forretning, markedets trends, samt tekniske og logistiske muligheder. Salgsorganisationen har således en meget stor samarbejdsflade i de enkelte kundeprojekter både internt i virksomheden, men også eksternt i forhold til kundens organisation.

Dine opgaver spænder fra strategisk til taktisk og operationelt niveau, og omfatter bl.a.:

  • Implementere og eksekvere salgsstrategien, samtidig med at du bliver en del af salgsledelsen og sparringspartner for Group Sales Director i kommercielle beslutninger
  • Ledelse af afdelingens internationale salgsteam, hvor udvikling af og sparring med de fem Sales Managers er en vigtig del af jobbet
  • Drive og aktivt deltage i eksekveringen af salgsindsatser, samt indtage en synlig og aktiv rolle i forhold til at udvikle nøglekunder. Dette operationelle ansvar omfatter også forhandling af pris- og rammeaftaler, vurdering af projekternes strategiske fit, opfølgning på mål og resultater, rapportering mv.

Arbejdsstedet er virksomhedens hovedkontor i Odense. Der er rejseaktivitet forbundet med jobbet, forventeligt omkring 40-60 dage pr. år.


Visionær profil med begge ben på jorden …

Du har en relevant kommerciel uddannelse og har opbygget succesfuld erfaring med B2B salg og salgsledelse. Har du allerede kendskab til emballage- og/eller fødevareindustrien, er det en fordel.

Du har bevist, at du både kan tænke visionært, konkretisere ideerne til operationelle handlingsplaner og efterfølgende gennemføre disse i tæt samspil med salgsorganisationen og dine øvrige kolleger. Det er helt afgørende, at du evner at løfte blikket og kan gennemskue, hvilke markedsbevægelser, der kommer til at definere fremtidens kundebehov. Lige så væsentligt er det, at du systematisk og vedholdende eksekverer og følger op på igangsatte projekter og salgsindsatser.

Det er vigtigt, at du har opbygget solid erfaring med ledelse af et internationalt salgsteam med forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Som leder er du involverende, lyttende, spørgende, sparrende. Men du er også tydelig, visionær og målbevidst. Du skaber resultater ved at vise retning, holde fast i målene, følge op, coache og skabe tillid gennem dine handlinger.

Du er forhandlingsvant, og har gode kommunikative evner – også på engelsk, som du behersker på et højt niveau mundtligt og skriftligt. Har du derudover kendskab til et eller flere andre europæiske sprog, er det en fordel.


Spændende karrieremulighed i en ambitiøs og succesfuld koncern

Du bliver en del af en spændende, international virksomhed, som har en unik position på markedet for fødevareemballage. Virksomheden udvikler og producerer et af de største og bredeste produktprogrammer inden for fødevareemballage til hele det europæiske marked. Virksomheden investerer kontinuerligt i ny teknologi, og har stort fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi – og du vil opleve, at den øverste ledelse er meget fremsynede og aktive på området.

Du får en unik mulighed for at være til at arbejde med international salgsledelse og komme helt tæt på nogle af de mest interessante og betydelige fødevareproducenter i Europa. Du træder ind i en rolle med stor indflydelse og gode muligheder for at sætte dit fingeraftryk på den videre udvikling salget. Det tætte samspil med dit team, salgsledelsen og med dine øvrige kolleger vil give dig både læring og plads til at bidrage.

Lyder dette som dit næste karriereskridt? Så send os din ansøgning via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan læse mere om virksomheden på www.pluspack.com, eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at høre fra dig!

 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense S



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk


Se video