R&D Project Manager

Udvikling af kvalitetsdrivhuse og tilbehørsprodukter

Ansvarlig for produktudvikling og teknisk dokumentation

Juliana Drivhuse leverer designprodukter, der bygger på enkelthed, æstetik og funktionalitet. Produkterne er kendetegnet ved høj kvalitet og lang levetid, og derfor er det vigtigt at kunne tilbyde løsninger, der er up-to-date med markedets trends og forbrugernes ønsker, og samtidig udvikle brugeroplevelsen i eksisterende produkter samt tilbehørsprodukter. I denne nyoprettede stilling får du ansvaret for at drive produktudviklingsaktiviteterne fra idé til produktionsklart produkt.

Det bliver din hovedopgave at konkretisere udviklingsidéerne og eksekvere udviklingsplanerne, herunder også produktionsmodning, teknisk dokumentation og frigivelse til produktion. Dine opgaver omfatter bl.a. også:

  • Udvikling af de fire sortimenter af drivhuse i aluminium og træ
  • Udvikling af nye tilbehørsprodukter
  • Opgradering og udvikling af eksisterende produkter og tilbehørsprodukter
  • Styring af udviklingsprocessen fra idé til produktionsklart produkt
  • Kontakt til nye og eksisterende leverandører
  • Daglig ledelse af to tekniske assistenter (én i DK og én i UK)
  • Udarbejde og kvalitetssikre den tekniske dokumentation, montagevejledninger og arbejdstegninger
  • Teknisk support til vores kundeservice

Du får et meget bredt samarbejde både intent og eksternt, og din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Odense.


Du driver udviklingsprocessen fra idé til produktionsklart produkt

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør f.eks. integreret design eller tilsvarende, suppleret med nogle års erfaring fra en lignende stilling – gerne i en produktionsvirksomhed. Det er en fordel, hvis du allerede har opbygget ledelseserfaring, men det er ikke et krav.

Du er skarp til projektstyring, og har et godt blik for økonomistyring og risikohåndtering. Samtidig har du en forståelse for forretningen og værdikæden, der betyder, at du kan vurdere potentialet for idéer og løsninger.

Det er desuden vigtigt, at du har et solidt materialekendskab - især kendskab til glas, træ, aluminium og plast, som er grundelementerne i Julianas produkter. Du har en hands-on tilgang til udviklingsprocessen, og du finder det motiverende at se idéer og tegninger blive til produktionsklare produkter. Samtidig har du en solid erfaring med konstruktionstegning i 3D, udarbejdelse af montagevejledninger og anden teknisk dokumentation. Desuden har du et godt kendskab til relevante IT-programmer, særligt Adobe-pakken og Autodesk Inventor.

Som person er du en teamplayer, der bringer godt humør og bidrager til det sociale fællesskab. Det er vigtigt, at du trives i en hverdag med mange bolde i luften, mange deadlines og ambitiøse mål.


Karrieremulighed inden for kvalitetsprodukter og stærke brands

Er du ambitiøs og udvikler du de bedste løsninger i markedet? Så er denne stilling noget for dig. Du får en central position i en spændende virksomhed, hvor du får hands-on på hele produktudviklingen fra start til slut. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor der er korte beslutningsveje, og hvor du værdsætter og bidrager til et stærkt fællesskab.

Er du interesseret? Så kontakt Torsten Laen hos PeopleLink på 23238464 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Torsten Laen
Kontakt Torsten Laen
Mobil: +45 23 23 84 64
E-mail: tl@peoplelink.dk