Finance Manager

Opbygning af processer i ung robotvirksomhed

Du udvikler Finance og understøttende processer og har selv ’hands-on’

Vil du udvikle Finance-funktionen i en ambitiøs og international organisation? Det har du mulighed for som OnRobots nye Finance Manager. Du får med reference til Group CFO den daglige ledelse af Finance i Odense, som består af to medarbejdere hhv. en Finance Assistant og en Finance/Payroll Assistant. Sammen står I for Finance for det danske selskab og desuden koordinerer I Finance og Administration for en række mindre selskaber i Asien og Europa sammen med eksterne samarbejdspartnere. Du leder og udvikler Finance-funktionen, og du vil være udførende både i det danske selskab og til dels på group-niveau i samarbejde med vores Group Controller. Dine hovedopgaver er at:

  • Udarbejde måneds- og årsregnskaber samt intern og ekstern rapportering (inkl. support til konsolidering af OnRobot gruppen)

  • Etablere rapporteringsprocesser, udvikle templates, opsætte procedurer og interne kontroller

  • Sikre optimale registreringer, regnskabsdrift og øget automatisering

  • Være ansvarlig for gruppens ’Group Treasury’ og udvikling af denne

I takt med opkøb udruller du sammen med dine medarbejdere i Finance ’the OnRobot -way’ til gruppens andre selskaber, ligesom du driver processer ifm. Transfer Pricing m.v. Du vil i Danmark selv have kontakt med revision, SKAT mm.

Du får ansvaret for den løbende udvikling af arbejdsgange og processer. Det indebærer øget automatisering og udvikling af IT-værktøjer, som på tværs af huset kan understøtte kvalitet og effektivitet.


Dygtig og ambitiøs revisor med erfaring som Finance Manager eller Controller

Du har en baggrund som revisor fra en større revisorvirksomhed suppleret med HD(R) eller cand.merc.aud. og minimum 3-5 års erfaring som Finance Manager eller Controller. Har du allerede international erfaring eller erfaring på koncernniveau, er det et klart plus. Du er dygtig og ambitiøs og ser stillingen som det næste naturlige karrierestep.

Allervigtigst er dit store gå-på-mod, personlige drive og evnen til at tage proaktivt ansvar. Du er ambitiøs og får energi af at skabe resultater og se noget vokse. Du er selvstændig, arbejdsom og trives med både hands-on opgaver, operationelle opgaver og udviklingsopgaver. Derudover har du har en positiv og ligetil personlighed, som gør, at du nemt samarbejder med andre.

Du begår dig på dansk og engelsk i både skrift og tale, og har du allerede kendskab til AX (D365FO), er det en fordel. 


Unik mulighed i ambitiøs ’born global’ organisation

Du får en unik mulighed for at blive en del af en ’born global’ organisation, hvor du er med til at gøre Finance, IT & Shared Services til en værdifuld funktion, som bidrager til at skabe resultater for både OnRobot DK og OnRobot Gruppen. Funktionen er nyetableret inden for de seneste 15 måneder, hvorfor du ikke skal bruge meget tid på at forandre bestående processer og vaner, men derimod bruge din erfaring og din energi på at gøre det rigtigt ”første” gang. Hertil kommer en international arbejdsplads med ambitiøst og fagligt stærke kolleger, hvor individuel opgaveløsning og team spirit går hånd i hånd.

Læs mere på www.onrobot.com eller kontakt PeopleLinks konsulent, Jesper Nielsen på +45 2448 2015 for yderligere oplysninger. Vil du med på rejsen, så send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk