Kreditorbogholder

Selvstændige opgaver i international virksomhed

Ansvar for kreditorfunktionen og andre alsidige opgaver i økonomiafdelingen

Vil du bruge din erfaring til at udvikle et effektivt kreditorbogholderi i en spændende international virksomhed i vækst?

I stillingen som kreditorbogholder indgår du i et ungt økonomiteam, hvor du får selvstændigt ansvar for kreditorfunktionen, samtidig med at du i samarbejde med dine kolleger varetager en række andre opgaver relateret til den samlede økonomifunktion. Blandt dine hovedopgaver kan nævnes:

  • Kontering, bogføring, afstemning af balanceposter m.m.

  • Deltagelse i måneds- og årsafslutninger

  • Diverse ad hoc regnskabsopgaver

I takt med væksten i virksomheden vil du sammen med Finance Manageren, som du også refererer til, videreudvikle funktionen med indførelse af relevante procedurer, interne kontroller og regnskabspolitikker. I stillingen vil du, når du er kommet ind i opgaverne, kunne se frem til flere spændende faglige udfordringer efterhånden som virksomheden og afdelingen vokser.


Grundig og selvstændig profil med erfaring fra professionel regnskabsfunktion

Du har optimalt allerede erfaring med selvstændigt ansvar for kreditorfunktionen i en moderne og moden virksomhed, hvor hverdagen er kendetegnet ved veldokumenterede og robuste procedurer. Uddannelsesmæssigt kan der være flere indgange til jobbet. F.eks. kan du have en faglig uddannelse fra en regnskabsfunktion i en større virksomhed med internationale aktiviteter, efterfulgt af en merkonomuddannelse. Du kan også have startet karrieren med en mellemlang uddannelse indenfor regnskab og administration, og efterfølgende erfaret, at de processer, som kendetegner hverdagen i en effektiv regnskabsfunktion, lige er dig.

Det vigtigste er, at du er grundig og kan lide at arbejde struktureret, systematisk og effektivt. Du får en bred kontaktflade, hvorfor det er afgørende, at du er udadvendt og imødekommende. Det falder dig naturligt at have en service- og løsningsorienteret indstilling. Du har god energi og ser frem til at indgå i en vækstorganisation, hvor du bidrager med at etablere og tilsikre nye interne processer og procedurer.

Du begår dig på dansk og engelsk i skrift og tale, og du trives med at sætte dig ind i og bruge de funktioner, som de nyeste administrative IT- og kommunikationssystemer åbner mulighed for.  


Personlig og faglig udvikling i ambitiøs organisation

Du får en spændende hverdag i en international virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingen. Der er derfor gode muligheder for faglig og personlig udvikling. I økonomifunktionen er sparring, tæt samarbejde og faglige kompetencer de vigtigste grundsten til at bygge en stærk administrativ funktion, som kan understøtte en meget ambitiøs forretningsmodel.

Kontakt PeopleLinks konsulenter Jesper Nielsen på +45 2448 2015 eller Pernille Lærke Iversen på +45 2887 2115 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk