Regnskabsassistent

Bogholderi & administration med tid til fordybelse

Afvekslende hverdag med fokus på regnskab og administration

Som regnskabsassistent får du en afvekslende hverdag, som du selv planlægger og strukturerer. Du bliver ansvarlig for og er hands-on i udførelsen af alle administrative opgaver ift. driften med fokus på regnskab og bogføring. Du får en central funktion i driften, og er med til at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer samtidig med, at du identificerer optimeringsmuligheder.

Dine arbejdsopgaver spænder over:

  • Bogføring, kontering og afstemning
  • Månedsrapportering og årsregnskab
  • Analyse, projektøkonomi og priskalkulation
  • Indvejning og registrering af kunder
  • Administrative opgaver

Omdrejningspunktet er affaldet og jorden, da du fordeler selskabets økonomiske ressourcer ift. det, der indleveres. Du følger ressourcerne hele vejen, da du i samarbejde med dine kolleger i administrationen varetager indvejningen og på baggrund af de registrerede oplysninger fordeler, afstemmer og følger op på forbruget af ressourcer.

Dit arbejde udfører du ved hjælp af forskellige IT-systemer. Styring, oprettelse og bogføring af jord og affald, samt kunder, producenter, vognmænd varetages i indvejningssystemet og C5, mens løn administreres i Dataløn. Derudover vil Word og særligt Excel være faste redskaber i din hverdag.

Stillingen oprettes da den nuværende regnskabsassistent, skal videre til nye opgaver, hvorfor der vil være løbende kompetenceoverdragelse.


Erfaring fra regnskab, bogholderi eller revision

Der kan være flere indgange til jobbet, du har en relevant uddannelse inden for regnskab, kontor eller revision. Måske har du erfaring fra en bogholderifunktion og mod på et bredere ansvar, og ønsker muligheden for mere indflydelse på forretningen. Alternativt er du revisor og søger muligheden for fordybelse og en afbalanceret work/life-balance.

Som person er du stabil og detaljeorienteret, du arbejder systematisk og trives i en alsidig hverdag, hvor du bliver afbrudt og løser mange opgaver. Du kendes som personen, der hellere gør tingene rigtigt første gang, og derfor er omhyggelig med dine opgaver. Samtidig er du en holdspiller, der træder til og giver en hånd, hvad end det drejer sig om sparring med dine kolleger eller praktiske opgaver, som får hverdagen til at glide.

Du får en hverdag med mange kontakter, vi lægger derfor vægt på, at du er åben, har humor og nyder at være en del af driftsorganisationen, der bl.a. består af pladsmedarbejdere og vognmænd.

Du arbejder ubesværet i forskellige IT-systemer, og du kan holde overblik over større mængder informationer fra flere systemer.


Bliv en del af et godt socialt miljø – med plads til den enkelte

Du får en hverdag, hvor der er rum og plads til, at du kommer til bunds i dine opgaver. Klintholm I/S lægger vægt på god work/life-balance, så der er plads til hele livet.

Du bliver en del af et team, der løfter i flok, og som brænder for opgaven – at levere miljørigtig affaldshåndtering til en god pris med høj service. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved et godt socialt sammenhold, hvor det prioriteres, at kollegerne hygger sig, mens de leverer et godt stykke arbejde.

Du tilbydes en stilling, som du kan præge og udvikle alt efter dine faglige kompetencer, og hvor du kommer ind på en arbejdsplads, der vil opfordre dig til at byde ind, hvor du kan. I takt med dit stigende kendskab til produkterne og systemerne vil du derfor få indflydelse og bidrage bredt i forretningen.

Kontakt Wickie Irene Jensen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Hesselager



Vil du vide mere?

Wickie Irene Jensen
Kontakt Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 2845 2015
E-mail: wj@peoplelink.dk