Chefjurist

Med ansvar for det juridiske fagområde

Du implementerer ny lovgivning og er nøgleperson i alle juridiske aspekter 

Til en nyoprettet stilling søger Leasing Fyn Bank A/S en chefjurist med ansvar for at drive og vedligeholde det juridiske fagområde, samt implementere den nyeste lovgivning i virksomheden. Du bliver den interne juridiske specialist, og du får ansvar for disse primære arbejdsområder:  

  • Autoriserede dokumenter såsom leasingaftaler, factoringaftaler, leveringserklæringer etc.  

  • Vedligeholde og udvikle ledelsesdokumenter 

  • Compliance  

  • Redigere forretningsgange 

  • Hjælpefunktion for direktøren vedrørende opgaver med juridisk indhold 

Som ansvarlig indenfor dine respektive ansvarsområder bliver du et vigtigt omdrejningspunkt for virksomhedens daglige drift og fortsatte udvikling – både på ledelses- og operationelt niveau. Du sørger for, at ændret lovgivning implementeres og bidrager til, at behov for optimering af den daglige drift af forretningen forankres i organisationen.  

Du refererer direkte til direktøren og bliver en del af ledergruppen. Du understøtter dem med din juridiske ekspertise og bidrager på den måde i videreudviklingen af organisationen. Derudover får du personaleansvaret for direktionsassistenten, som du også får et tæt samarbejde med i forhold til administrative opgaver.  


Faglig stærk cand.jur. eller advokat med erfaring i kreditsikring  

Du er uddannet cand.jur. med nogle års erfaring eller advokat i starten af din karriere. Erfaringen har du fra et advokathus eller som virksomhedsjurist fra lignende branche. Du har solid erfaring i kreditsikring, og har du også erfaring med finansiel lovgivning, er det et ekstra plus.  

Du er fagligt stærk og har god forretningsforståelse, som gør dig i stand til at sætte dig ind i komplekse forretningsgange og problemstillinger. Overblik og struktur falder dig nemt, og du sætter en ære i, at dine opgaver udføres korrekt og er gennemarbejdede. Særligt din skriftlige kommunikation er tydelig og professionel.  

Du vil fungere som intern juridisk specialist og vil udføre din funktion i samarbejde med direktøren og virksomhedens øvrige funktionschefer. Det er vigtigt, at du trives i samarbejdet, som kræver, at du har klare faglige holdninger, og samtidig er lyttende overfor dine kollegaer. 


Faglige udfordringer med fordybelse og godt arbejdsmiljø 

Leasing Fyn Bank A/S er en seriøs organisation, hvor rammerne er på plads og forholdene er ordentlige. Du får en hverdag med komplekse faglige udfordringer, hvor du får mulighed for at fordybe dig i dit juridiske felt og i kvaliteten af opgaverne. Hertil kommer en moderne organisation med glade kollegaer og godt arbejdsmiljø med sunde arbejdsforhold, hvor der også er plads til et aktivt fritidsliv.  

Kontakt Konsulent hos PeopleLink Lene Mølholm eller Vickie Tarp på 6610 2015 eller direktør for Leasing Fyn Bank A/S Kurt Madsen på 2324 4982 for yderligere oplysninger. Du kan også læse mere på www.leasingfyn.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. 

 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense SV



Vil du vide mere?

Lene Høgh Mølholm
Kontakt Lene Høgh Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk

Vickie Tarp
Kontakt Vickie Tarp
Mobil: +45 28 58 20 15
E-mail: vt@peoplelink.dk