HR-Chef/HR Business Partner i Norlys

Vil du bidrage til at videreudvikle vores digitale division, Norlys Digital?

Partner for Divisionsdirektionen og aktiv medspiller i Koncern HR

Norlys Digital er Norlys’ største division med ca. 650 medarbejdere fordelt på 3 selskaber: Stofa, Stofa Erhverv og Eniig Fiber. Som HR-chef for divisionen bliver du HR-ankerperson og fuldgyldigt medlem i Divisionsdirektionen. Med afsæt i din solide forretningsforståelse samt din lyst og energi til hele tiden at være på forkant med udviklingen, er dine hovedopgaver, at:

  • Understøtte eksekveringen af strategien mod 2023 – transformation af den digitale forretning

  • Bistå i den videre integration i forlængelse af fusionen mellem SE og Eniig

  • Drive og eksekvere divisionens og koncernens HR -årshjul

  • Gennemføre HR-processer som f.eks. rekruttering, people review, organisatorisk effektivitet og performance samt måling af arbejdsglæde

Du er med hele vejen fra de strategiske beslutninger til resultaterne er skabte. Ligesom du veksler din rolle mellem at være sparringspartner for ledelsen og være projektleder, facilitator eller hands-on.

Med reference til Koncern HR-direktøren er du en aktiv medspiller i en hverdag hvor værdierne: fællesskab, ambition og ordentlighed er de naturlige pejlemærker. Dit arbejdssted bliver primært på divisionens hovedkontor i Aarhus og på koncernens hovedkontor i Silkeborg.


Strategisk flyvehøjde, stærke partneregenskaber og stor empati

Du har allerede i dag succes i en rolle som HR Business Partner, HR-chef, HR-director eller tilsvarende, eller du ser stillingen som dit næste naturlige karriereskridt.  Du har optimalt set været forbi en større koncern i din karriere, og du har taget en uddannelse på kandidatniveau. Din HR-værktøjskasse er derfor godt fyldt op. Vigtigt er det, at du stortrives med at skabe resultater sammen med andre i et professionelt miljø, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til både forretning og mennesker.

Du ved, at formidling og kommunikation er afgørende i rollen, hvor du med et åbent sind holder målene for øje. Sidst, men ikke mindst, bidrager du med positiv energi, overskud og fleksibilitet til et godt samspil både i divisionen og i HR.


Vil du vokse med Norlys?

I Norlys bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du kan med andre ord forfølge din karrieredrøm. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Hertil kommer, at du bliver en del af en afdeling, hvor du i høj grad kan sætte din egen faglighed i spil og samtidig være en del af noget større. Du kommer til at arbejde på alle niveauer i organisationen, og du vil opleve lydhørhed og beslutningskraft, uanset hvor du bevæger dig. Du får ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 42363975 for yderligere oplysninger. Vi venter på at få dig om bord, så send dit CV eller LinkedIn profil til PeopleLink med en kort motivation for stillingen via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi arbejder frem mod, at processen afsluttes i juni måned. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig.



Geografi: Midtjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarhus/Silkeborg



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk