Økonomichef

Som både favner de strategiske og operationelle opgaver

Som Økonomichef får du det fulde ansvar for økonomi og regnskabsfunktionen i en virksomhed kendetegnet ved korte beslutningsveje, effektive processer og økonomisk succes.


Du leverer rettidig rapportering og udvikler processer, mens du selv har ’hands-on’

Er du klar til at tage ansvar for den daglige drift af regnskabs- og økonomifunktionen og samtidig være primus motor i udviklingen af virksomhedens administrative funktioner – så har du her muligheden for at få en nøglerolle i en succesfuld fynsk produktionsvirksomhed.   

Dit hovedansvar er naturligvis, at økonomi og regnskabsfunktionen har en stabil drift og leverer retvisende og rettidig rapportering, men det forventes samtidig, at du vil indtage en synlig rolle i at udvikle funktionen, så økonomi kan bidrage aktivt til ledelsens beslutningsgrundlag i en periode med ambitiøse planer for virksomhedens udvikling, som vil indebære en bred vifte af faglige udfordringer. 

Blandt dine hovedopgaver kan nævnes:

  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber samt intern og ekstern rapportering

  • Konsolidering af regnskab samt administration af datterselskab

  • Udarbejdelse og opfølgning af budgetter

  • Kontakt til bank, revision, forsikringsselskaber og myndigheder

  • Sikring af optimale registreringer, regnskabsdrift og udvikling af automatiserede processer

  • Opbygning og gennemførelse af en proaktiv og effektiv controlling funktion

  • Deltagelse i de daglige opgaver i forbindelse med regnskabsfunktionen

Hertil naturligvis løbende sparring med direktøren og de funktionsansvarlige på tværs af organisationen.


Baggrund i revision og erfaring som Regnskabschef eller Financial Controller

Du har sikkert en baggrund som revisor fra en større revisorvirksomhed suppleret med HD(R) eller cand.merc.aud., og har allerede erfaring som regnskabschef eller Financial Controller. Har du international erfaring, og har du erfaring som nøgleperson i forbindelse med strategiske forandringsprocesser, er det et klart plus.

Du har solid faglig erfaring og identitet, og ser stillingen som dit næste naturlige karrierestep – eller måske det job, hvor du kan bruge din erfaring fra en karriere i større organisationer til at bringe en mellemstor virksomhed til det næste trin.

Allervigtigst er dit gå-på-mod, personlige drive og lyst til at tage ansvar. Du er ambitiøs og får energi af at skabe resultater, og se dit arbejde blive brugt i en bredere virksomhedskontekst. Du er selvstændig, arbejdsom og trives med både hands-on opgaver og opgaver på taktisk/strategisk niveau. Derudover har du har en positiv og ligetil personlighed, som gør, at du nemt samarbejder med andre.

IT er et af dine interesseområder, og du udfordrer gerne systemernes muligheder for at opnå overblik og til at kommunikere data på en forståelig måde.

Da virksomhedens aktiviteter for hovedparten er internationale, er det en forudsætning, at du kan begå dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale. 


Selvstændigt ansvar i en udviklingsorienteret og økonomisk solid virksomhed

Du tilbydes her et selvstændigt ansvar med mulighed for at få en nøglerolle i udviklingen af en allerede succesfuld virksomhed. Du vil komme til at arbejde sammen med engagerede kolleger i en organisation præget af beslutningsvilje og et økonomisk fundament, der gør det muligt at træffe langsigtede valg. Hvis du tænker, at dette er et ønske scenarie og trives du med at være i en rolle hvor praktiske hverdag går hånd i hånd med strategisk virksomhedsudvikling, så kan dette meget vel være din næste professionelle udfordring.   

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Midtfyn



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk