Teknisk Designer

Næste generation af brugerdokumentation

Tegning og dokumentation af designprodukter

Du er del af et fagligt stærkt team, som er dedikeret til at skabe smukke produkter i dansk design. Produkterne er baseret på nyeste teknologier og materialer, der placerer det kendte brand helt i front, når det gælder vand- og ressourceforbrug, sundhed og digitale løsninger.

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du indtager en aktiv rolle i den samlede udviklingsproces. Dine arbejdsopgaver spænder derfor over:

  • Fremstilling af brugerdokumentation i form af monteringsvejledninger og reservedelslister

  • Deltagelse i udformning af nye standarder for brugervejledninger

  • Vedligeholdelse af eksisterende vejledninger og reservedelslister

  • Udarbejdelse af enklere 3D modellering og fremstilling af 2D produktionsdokumentation

  • Oprettelse af masterdata i M3

  • Deltagelse i udviklingsprojekter

FM Mattsson Mora Group Danmark har kontinuerligt fokus på alle elementer som skaber øget værdi for kunder og brugere. Virksomheden søger hele tiden at lette forhold på hele kunderejsen og her spiller brugerdokumentationen en vigtig rolle. Du bliver derfor en central del i definitionen af fremtidens måde at informere kunder og brugere – er digitalisering vejen? Eller kender din kreativitet helt nye veje?


Teknisk velfunderet tegner med interesse for brugerkommunikation

Der er flere indgange til stillingen. Det afgørende er, at du har en god tekniske ballast samt solide tegnekompetencer. Vi forestiller os derfor, at du har en uddannelse som teknisk designer, grafiker eller måske ingeniør inden for integreret design. Derudover har du en stor interesse for grafik og brugerkommunikation, hvorfor du har sans for enkel og fangende grafisk opsætning, og du formår at gøre tekniske publikationer overskuelige og letforståelige med udgangspunkt i brugerens behov.

Din kreative gnist tændes, når du deltager i at finde nye veje for brugerkommunikationen. Det er i den forbindelse kendetegnende for din kreativitet, at du har næse for det enkle, der både løser det konkrete behov og skaber et overskueligt udtryk.

Struktur, god ordenssans og punktlighed er karakteriserende for dig. Du holder derved overblikket i en alsidig hverdag og lykkes med den svære balance mellem koncentrerede dokumentationsopgaver og løbende afbrydelser fra kolleger. Dertil kommer, at du helt naturligt søger den smarte og effektive proces i dit arbejde.


Alsidige opgaver i et kompetent og engageret produktudviklingsteam

Du tilbydes en rolle, hvor du får mulighed for at løfte de vigtige og fundamentale dokumentationsopgaver, der er forudsætningen for udvikling, produktion og brug af FM Mattsson Mora Group Danmarks kvalitetsprodukter, og samtidig får mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af morgendagens løsninger.

Du træder ind i en kompetent afdeling, hvor der er en god social dynamik, og hvor kulturen byder dig muligheden for indflydelse og plads til at komme med dine input.

Kontakt Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk