Talent Acquisition Specialist

Opbygning af fundament for spændende vækstrejse

Du tiltrækker, kvalificerer og ansætter de bedste kandidater i markedet

Hos Orifarm bliver du en del af et professionelt og internationalt miljø, som er i konstant udvikling. Orifarm er allerede en af Nordens førende lægemiddelvirksomheder, og med opkøbet af rettighederne og produktion af en lang række kendte produkter fra Takeda, er virksomheden i gang med endnu en spændende vækstrejse. I den forbindelse skal organisationen i de kommende år udvides med et betydeligt antal nye medarbejdere.

Som Talent Acquisition Specialist er du ansvarlig for en stor del af de danske rekrutteringsaktiviteter, og det bliver din opgave at sikre, at Orifarm tiltrækker, kvalificerer og ansætter de bedst egnede kandidater til at understøtte vækststrategien, herunder også at sørge for opbygning af en talent pipeline med henblik på altid at være på forkant med behovet. Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a. at:

  • I samarbejde med HR-afdelingens øvrige kollegaer vil du udvikle en Talent Acquisition strategi, som du vil være en væsentlig aktør i at eksekvere

  • Gennemføre hele processer og delprocesser i forbindelse med ansættelser hos Orifarm

  • Udvikle og eksekvere en Employer Branding strategi

Du arbejder tæt sammen med Orifarms ledere omkring definering af behov, fastlæggelse af profil og udvælgelseskriterier, vurdering og kvalificering – ligesom du driver processen enten helt eller delvist i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Du får en hands-on rolle med en stor berøringsplade i hele organisationen. Med din erfaring og viden om ”rekrutteringshåndværket” bidrager du med løbende udvikling og effektivisering af processer og værktøjer.  
 

Rekrutteringsspecialist, som har mod på et større ansvar.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, og at du muligvis allerede kan fremvise en track- record i forhold til gennemførelse af rekrutteringsprocesser på forskellige stillingsniveauer enten i en in-house rolle eller som konsulent. Det er samtidig et plus, at du har erfaring med personvurderingsværktøjer. Du har en evne til at spotte talenter og har erfaring med værktøjer, metoder og processer til rekruttering af medarbejdere, ledere og specialister.

Som person er du ambitiøs og selvkørende. Du interesserer dig for employer branding, og ved, hvordan Orifarm kan fortsætte med at være attraktiv for de bedste talenter og kandidater. Du har stor empati, integritet og sociale færdigheder. Din succes bliver afhængig af din evne til at supportere og drive rekrutteringsprocesserne for de involverede ledere. Du kommer til at arbejde på tværs i organisationen, så det er af stor betydning, at du er en holdspiller, der trives med det brede samarbejde og har gode kommunikationsevner både i skrift og tale.

Orifarm er en international virksomhed, så engelsk på højt niveau i skrift og tale er et must.


Sæt fart på din faglige og personlige udvikling i en af regionens mest succesfulde og spændende virksomheder

Orifarm lægger stor vægt på både din professionelle og personlige udvikling, samt på at give dig muligheden for at bringe alle dine færdigheder i spil. Du bliver en del af en HR-afdeling med dygtige og engagerede kolleger, hvor der er mange muligheder for faglig sparring. Der er en kollegial og uformel tone, kort beslutningsproces og godt humør i afdelingen. Derudover tilbydes du en konkurrencedygtig lønpakke.

Du får mulighed for at få et spændende job i en spændende periode for Orifarm. Du får i høj grad mulighed for at sætte dit præg på den daglige drift og få indflydelse på de fremtidige beslutninger om tiltrækning af nye medarbejdere. Er du klar til at komme med på rejsen hos en af de mest spændende virksomheder på Fyn, så er muligheden der nu.

Kontakt Torsten Laen eller Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66102015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Der indkaldes løbende til samtale, og disse startes op primo august.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense S



Vil du vide mere?

Torsten Laen
Kontakt Torsten Laen
Mobil: +45 23 23 84 64
E-mail: tl@peoplelink.dk