HR Partner

til Viminco – en del af Orifarm

En bred HR-rolle i en produktionsvirksomhed i udvikling

Viminco udvikler og producerer lægemidler og kosttilskud til kontraktkunder på det nordiske marked, og er 100% ejet af den danske Orifarm koncern. Produktionsenheden i Skælskør har pt. ca. 100 medarbejdere inden for udvikling, produktion og pakning af farmaceutiske produkter. Virksomheden er i en spændende udvikling, og har et stort potentiale for at udbygge sin position på markedet. 

Til at understøtte den fortsatte udvikling søger vi en HR Partner, der får et selvstændigt ansvar for at bidrage med HR-relaterede indsatser på tværs af virksomheden. Du bliver organisatorisk forankret i Orifarms HR-organisation, men du har din daglige gang hos Viminco. Her vil du være HR-ansvarlig og du vil komme tæt på lederne og forretningen. Der er tale om en fagligt meget bred rolle, hvor du bl.a. får ansvar for at:

  • Drive, yde support til og gennemføre HR-årshjul aktiviteterne i tæt samarbejde med lederne, herunder bl.a. målstyring, MUS, evalueringer og lønregulering 

  • Yde generel HR-sparring til virksomhedens ledere

  • Varetage overenskomstmæssige og personalejuridiske opgaver og forhandlinger

  • Håndtere rekrutteringsprocesser fra A-Z

  • Sikre trivsel og medarbejdertilfredshed, samt at drive den årlige trivselsanalyse

  • Facilitere medarbejder- og teamudvikling gennem f.eks. workshops, udviklingssamtaler og People Review

Dit arbejdssted bliver Skælskør, og du kan forvente ca. 1 arbejdsdag om måneden sammen med dine HR-kolleger i Odense.


Erfaren og engageret HR-generalist med en velfunderet HR-værktøjskasse

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund, og at du har 5-10 års erfaring fra en tilsvarende rolle som HR Partner, HR-Manager eller lign. i en produktionsvirksomhed. Det vigtigste er, at du har en bred erfaring med hele HRD-paletten, og at du kan drive HR-processer og projekter i tæt dialog med ledelsen. Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med og en bred viden inden for personalejura og overenskomster, og at du allerede med succes har varetaget dialog, samarbejde og forhandlinger med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer.

Din succes i rollen vil i høj grad afhænge af din evne til at forstå, udfordre og agere i et produktionsmiljø – og ikke mindst at bidrage til virksomhedens udvikling via en god forretningsforståelse, initiativ og evne til at drive udviklingsaktiviteter, der skaber værdi. Du får en meget bred kontaktflade, og derfor er det vigtigt, at du naturligt skaber tillidsfulde relationer. Vi forestiller os, at du er en stærk kommunikator og at din arbejdsstil er kendetegnet ved drive, passion og energi.

Da du bliver en del af en international koncern, er det samtidig vigtigt, at du taler og skriver dansk og engelsk.


En dynamisk og spændende hverdag blandt mange ildsjæle

Du bliver en del af en international koncern, som vægter både personlig og professionel udvikling – og du får gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil i en dynamisk og spændende hverdag iblandt mange ildsjæle, hvor ambitioner og fælles mål går hånd i hånd. 

I din dagligdag i Skælskør kombinerer du selvstændige opgaver med et tæt samarbejde med både dine HR-kolleger i Orifarm og dine kolleger i Skælskør. Du kommer derfor tæt på forretningen og beslutninger, og det forventes, at du tager ansvaret for at drive HR hos Viminco. Du får derved stor indflydelse samt mange muligheder for at sætte dit fingeraftryk. 

Lyder det som en spændende udfordring? Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 5338 4191 for yderligere oplysninger eller læs mere på www.viminco.dk og www.orifarm.com.

Send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via ’Søg Stillingen’. Vi glæder os til at høre fra dig, og vi indkalder løbende til samtale.



Geografi: Sjælland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Skælskør



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk