International marketingkoordinator

til førende dansk designbrand

Alsidige opgaver – fra bureau-brief til go-to-market eksekvering

Danske Damixa, som er en del af FM Mattsson Mora Group, produktudvikler og markedsfører vandhaner og termostater af dansk design og af høj kvalitet. Lige nu har du en unik mulighed for at blive en del af marketingteamet i Damixa, idet virksomheden søger en International marketingskoordinator.

Som International marketingkoordinator hos Damixa, er du fortrolig med den digitale udvikling i marketingfaget. Det bliver din opgave at koordinere marketingaktiviteter; lige fra samarbejdet med Damixas leverandører af content til materialet bliver præsenteret for kunderne via Damixas forskellige salgskanaler. Mere konkret varetager du opgaver som:

  • Assistere i samarbejdet med Damixas leverandører med fokus på tidsplan og struktur
  • Udarbejde planer for markedsføringen af de enkelte produkter
  • Kontakt til de internationale markeder og Damixas salgskonsulenter
  • Koordinere marketingmateriale med Damixas salgskanaler, i ind- og udland
  • Varetage egne marketingprojekter, herunder f.eks. udarbejde og gennemføre plan for e-mail marketing

Du bliver en del af marketingteamet på 5 medarbejdere med hver deres ansvarsområde, og du refererer til Damixas Brand & Marketing Manager. Du kan se frem til en dynamisk hverdag med en udadvendt rolle og mange spændende opgaver, der ligger og venter på dig.


Marketer med grafisk flair og stærke administrative kompetencer

Vi forestiller os, at har du en uddannelse indenfor kommunikation eller markedsføring på bachelorniveau. Dertil har du sandsynligvis allerede flere års erfaring med både B2C- og B2B-marketing fra en tilsvarende rolle i en virksomhed, som markedsfører mærkevare produkter. Under alle omstændigheder har du flair for grafisk design, og du er skrap til koordinering og administrative opgaver, hvilket gør dig i stand til at prioritere og gennemføre dine arbejdsopgaver i et travlt marketingteam.

Det er kendetegnende for dig at have en positiv og serviceorienteret attitude, hvor du samtidig formår at stå fast på de holdninger og beslutninger, som er truffet. Du trives i en uformel tone, og du ser det som en fordel, at stillingen tilbyder dig en mulighed for at tage fat og løbe af sted med opgaverne selvstændigt.

Du begår dig på dansk og engelsk ubesværet både i skrift og tale.


Et internationalt job med et spændende udviklingsperspektiv og dygtige kolleger

Du tilbydes et internationalt job i en produktvirksomhed med domicil i Odense, der er kendt for lækkert design og høj kvalitet. I stillingen får du rig mulighed for at få indflydelse på arbejdet, og din faglige udvikling er således garanteret. Udviklingen indenfor marketing hos Damixa går i retningen af en fortsat digitalisering. Det betyder, at der mulighed for at din rolle kan udvikle sig i takt hermed og i takt med Damixas vækst.  

Du kommer til at indgå i et team med dygtige og kompetente kolleger, hvor tonen er uformel og der er plads til humor og sjov i hverdagen.

Kontakt Jesper Nielsen eller Pernille Iversen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk