Product Compliance Assistant

Barselvikariat hvor du kan udvikle og bruge dine kompetencer

Vil du arbejde med internationale krav til produkter, emballering og mærkning?

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst, produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges på mere end 90 markeder verden over.

Du bliver en del af Product Compliance teamet, hvor du sammen med dine 3 kolleger arbejder på at Tempur Sealys brede produktprogram hele tiden er i compliance med international og lokal lovgivning samt markedskrav. Product Compliance teamet er en del af Operations Support afdelingen, som også er ansvarlig for den eksterne kvalitet og virksomhedens forretnings-processer.

Virksomheden er certificeret inden for arbejdsmiljø, kvalitet, miljø og energi, og du får derfor indsigt i en måde at håndtere kvalitet og compliance, som er funderet på veldokumenterede processer, og et ønske om at forankre compliance i hele virksomheden. Du kommer samtidig til at arbejde i en kommerciel og international organisation, hvor ambition om vækst og resultatopnåelse møder ændringer i lovgivning og lokal fortolkning af denne – et spændingsfelt som stiller krav til, at afdelingen hele tiden arbejder på at være på forkant. Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Vedligeholdelse af eksisterende frivillige produkt certificeringer hos OEKO-TEX og TÜV Rheinland samt iværksætte certificering for nye produkter
  • Vedligeholde eksisterende nationale produktgodkendelser i henhold til gældende og skiftende lovgivning på udvalgte markeder
  • Overvågning og implementering af lovgivning for udvidet producentansvar på emballage
  • Overvågning og koordinering i forhold til lokale krav omkring f.eks. brandsikkerhed, indholdsstoffer, mærkningskrav og andre nationale krav.
  • Ad hoc support til organisationen og projekter

Du får en spændende hverdag med mange danske og internationale kolleger og samarbejdspartnere – altid med god support fra dine erfarne kolleger i afdelingen - og du får mulighed for at arbejde med en den praktiske udmøntning af international lovgivning i en international produkt- og produktionsvirksomhed.


Erfaring og/eller uddannelse indenfor produktkvalitet og systemer

Du brænder for produkter, kvalitet og at sætte produktkravene i system – måske har du allerede gjort dine første erfaringer, med at udmønte kompliceret lovgivning i praktiske løsninger og robuste procedurer i en fremstillings- eller grossistvirksomhed, hvor produktkvalitet og produktansvar er en stor del af hverdagen. Du kan også være nyuddannet, hvis du i kraft af anden erfaring og din viden fra uddannelsen har et vist kendskab til kvalitetsprocesser og lovgivning.

Uddannelsesmæssigt kan der være flere indgange til jobbet, f.eks. ingeniør, teknolog eller tilsvarende uddannelse på bachelorniveau, men du kan også have opbygget din grundlæggende viden fra beklædningsbranchen eller lignende.   

Som person er du struktureret og systematisk, og du har et godt blik for væsentlige detaljer. Samtidig sikrer du, at dine opgaver bliver fulgt til dørs, og du er resultatsøgende og vedholdende i din opgaveløsning. Du kommer til at samarbejde bredt både internt og eksternt, og derfor er det vigtigt, at du er lyttende, god til at kommunikere og til at samle folk om opgaverne – og ikke mindst at du får energi af samspillet og et bredt tværorganisatorisk samarbejde.

Det er afgørende, at du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover er du stærk på IT og elektroniske værktøjer.


Mulighed for at opbygge dine kompetencer og netværk

Du har her mulighed for at skabe et stærkt fundament for din videre karriere, i en ambitiøs og dygtig organisation, som nyder stor respekt i omverdenen for deres produkter, forretningsset-up og ikke mindst for virksomhedens resultater. Der er derfor særdeles gode muligheder for at de erfaringer og kompetencer, som du kan tilegne dig i dette vikariat, vil være med til at kvalificere din fremtidige karriere.

Du kommer til at arbejde med dedikerede og fagligt dygtige kolleger. Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved høje ambitioner og tempo, men også godt kollegaskab og godt humør.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på telefon 6610 2015, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt

Tempur logoSealy logoS-F logo



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarup



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk