Studiejob

Alsidige opgaver i en spændende branche

Intern support med kontakt til kandidater og kunder

PeopleLink har en bred vifte af interessante og professionelle kunder, der bruger vores assistance, når de skal finde og ansætte den næste nøglemedarbejder – direktør, leder eller specialist. Din hverdag tager afsæt i at servicere dine kollegaer - fra jobannoncen er skrevet til den endelige kandidat er fundet og rekrutteringsprocessen skal afsluttes. Du løser dine opgaver i tæt samarbejde med vores projektkoordinator, og du kommer til at arbejde med koordinerende, administrative og praktiske opgaver. Blandt dine opgaver kan nævnes:

  • Korrekturlæsning og publicering af jobannoncer, samt koordinering med vores mediepartnere

  • Oprette projekter i vores online rekrutteringssystem

  • Kommunikation med kandidater, herunder indkalde til og koordinere samtaler

  • Support til konsulenter og projektkoordinator

  • Diverse praktiske opgaver, som f.eks. at handle ind, klargøring til møder, jobsamtaler, frokost mv.

  • Diverse administrative opgaver, herunder receptionsopgaver, opsætning af test og lettere bogføring

  • Arkivering i elektronisk og fysisk arkiv

Dit arbejde vil være præget af alsidighed og en vis grad af uforudsigelighed. Der er mange opgaver i gang, og til tider er der korte deadlines. Efterhånden som du kommer ind i vores arbejdsprocesser og –metoder, kommer du til arbejde med forskellige former for analyse og statistikker i forhold til medier, kandidater og kunder.

Du får arbejdsplads på vores kontor på Edisonsvej i Odense C, og udover vores projektkoordinator arbejder du i dagligdagen tæt sammen med vores researcher og konsulenter, ligesom du får kontakt til både kunder, kandidater og øvrige samarbejdspartnere.


Du er hurtig til at lære, serviceminded og arbejder struktureret

Du er formodentlig i gang med din bacheloruddannelse, f.eks. som cand. merc/negot, eller måske er du i gang med en professionsbachelor inden for administration eller tilsvarende. Men vigtigst af alt er det, at du er hurtig til at lære nyt, at du arbejder struktureret, er omhyggelig og god til at få opgaverne ekspederet.

Du får en vigtig rolle sammen med vores projektkoordinator i at sikre en god service og oplevelse for vores kunder og kandidater, og at vores arbejdsprocesser fungerer effektivt. Har du flair for IT-systemer er det en stor fordel, ligesom det vil være positivt, hvis du har interesse for og kendskab til GDPR.

Vi forestiller os, at du har mulighed for at arbejde ca. 10-15 timer om ugen efter nærmere aftale – og i perioder gerne mere. Vi er naturligvis fleksible i forhold til dine studieprojekter og eksaminer.


En spændende arbejdsdag med mange kontakter

Du bliver en del af en spændende konsulentvirksomhed i udvikling. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med vores arbejdsprocesser i forhold til rekruttering, og dermed også mulighed for at kombinere din teoretiske ballast med praktisk erfaring, der vil styrke dit CV. Hertil kommer interessante opgaver, og en bred indsigt i forskellige virksomheder på tværs af brancher - og ikke mindst, at blive en del af et team med kompetente kolleger.

Kontakt Konsulent Pernille Lærke Iversen på 2887 2115 eller Projektkoordinator Lotte Slot Knudsen på 3056 5795 for mere information. Vi venter på at få dig om bord, så send dit CV med en kort motivation for stillingen via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense C



Vil du vide mere?

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk

Lotte Slot Knudsen
Kontakt Lotte Slot Knudsen
Mobil: 30565795
E-mail: lsk@peoplelink.dk