E-commerce ansvarlig, Danmark

Du fastsætter strategi, planlægger og eksekverer

Du refererer i denne nyoprettede stilling til Marketing Manageren hos Tempur+Sealy Danmark, hvor du, i tæt samarbejde med dine kollegaer, den internationale marketingfunktion i London og de E-commerce ansvarlige i de øvrige europæiske lande, står i spisen for at realisere et ambitiøst budgetmål for salget på den digitale markedsplads. Du indtager derfor en central rolle i at fortsætte selskabets succes.


Du opbygger Tempur+Sealys online succes på det danske marked

E-commerce vækster hos Tempur+Sealy, og turen er nu kommet til det danske marked. Ambitionerne er høje for både onlinesalget og for lead-generering til de lokale forhandlere.

Rammerne er på plads, og der er masser af inspiration og sparring internt og et tæt samarbejde med internationale bureauer. Desuden får du mulighed for at introducere flere nye produkter, der er udviklet specifikt til web-salg. Dine hovedopgaver er:

  • Stå i spidsen for at drive TEMPUR®s website og online tilstedeværelse, og som brand ambassadør udvikler og tilpasser du content-, SEO- og PPC-strategi

  • Udvikle, planlægge og eksekvere årshjulet for online salgsfremmende aktiviteter og salgsstrategien med mulighed for at teste og lære

  • Udvikle strategi og nye koncepter med henblik på at øge konverteringer og AOV

  • Udvikle og optimere produktfeeds, content, salgsfremmende aktiviteter og salgsstrategi på tværs af egne platforme, tredjepart-websites, affiliate-netværk og review sites

En vigtig forudsætning for din succes er at definere og optimere slutbrugernes kunderejse i alle henseender på tempur.dk. Din forståelse af kundens berøring med processer i andre afdelinger, som f.eks. kundeservice og distribution, er også afgørende for, at kunden får den bedste kundeoplevelse. Derudover står du i spidsen for at opbygge performance målinger via tredjepartssystemer og intern rapportering af relevant data.


Passioneret E-commerce professionel, der kan bidrage fra dag et

Du er en erfaren e-commerce professionel med et kommercielt mind-set og højt kundefokus, og du brænder for at bringe din viden og erfaringer i spil for et super stærkt internationalt brand. Du har allerede skabt overbevisende resultater, og du ved, hvad der kræves for at drive strategien og være hands-on i eksekveringen. Du har talent for at identificere forretningsmuligheder, og du får altid mest muligt ud af dit budget, og dermed udforsker du kommercielle muligheder og styrker salget.

Det er helt naturligt for dig at holde dig up-to-date på nyheder og trends – og du forstår at drage fordel af læring og erfaring, ligesom du søger muligheder for at dele viden med dine kollegaer.

Du er handlingsorienteret og du handler, når muligheder opstår. Samtidig er du energisk, serviceminded og ansvarsbevidst. Det falder dig naturligt at komme med idéer og udfordre status quo. Andre ville sige om dig, at du er åben, en god kollega, og lægger vægt på, at man løfter stort og småt i flok.


Stærkt brand, stærke værdier, professionelt set-up og engagerede kollegaer

Du tilbydes at stå i spidsen for den danske ’e-commerce’-rejse med en kuffert fuld at muligheder. Du får en høj grad af indflydelse og frihed til at afprøve dine idéer inden for rammerne af en professionel og succesfuld koncern, hvor stærke værdier som passion, omsorg og fokus på både medarbejdere, slutbrugere og detail- kunden går hånd i hånd med profit-orientering.

Din hverdag er præget af godt kollegaskab lokalt såvel som internationalt, dynamik og god stemning. Alle løfter i flok, er i øjenhøjde og der er en udpræget korpsånd og gejst – og ikke mindst en stærk fælles passion for TEMPURs vision ”Changing the way the world sleeps”.

Kontakt Lene Høgh Mølholm på 42363975 for yderligere oplysninger. Teamet ser frem at få dig om bord, så send dit CV på engelsk og en kort ansøgning på dansk via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og vi ansætter, når vi har den rette kandidat.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense C



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk