Controller

Karriere i international projektkoncern

Alsidige opgaver tidligt i karrieren 

Union Engineering er en af de mest spændende internationale projektvirksomheder i regionen. Du får derfor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med kolleger, der betragter hele verden som deres arbejdsplads - og som betragtes som de dygtigste indenfor deres felt.

Som Controller kommer du til at arbejde med opgaver som spænder over et bredt register indenfor controller disciplinen. Virksomhedens kompleksitet og internationale tilhørsforhold – og stadig overskuelige størrelse gør at du vil komme til at stifte bekendskab med rigtig mange hjørner af økonomifunktionen i en moderne virksomhed.

Du bliver del af et controllerteam på 3 personer som alle arbejder med opgaver indenfor:

  • Projektcontrolling

  • Omkostningscontrolling

  • Rapportering på ugebasis
    Hvor du i stigende grad vil få det fulde rapporteringsansvar for After Market Service

  • Operationelle opgaver på transaktionsniveau

Med andre ord opgaver, der spænder vidt og afveksler i omfang og kompleksitet.

Da Union Engineering er en meget åben og kundefokuseret virksomhed, vil du få en stor berøringsflade med alle funktioner – salg, projektledelse, customer service og produktion, ligesom kunder og koncernforbundne selskaber bliver daglige samarbejdspartnere.


Dygtig økonom – som vil lære mere

Du har måske allerede stiftet bekendskab med rollen som controller i en projekt -eller produktionsvirksomhed, men savner nu at få mulighed for at udvikle dig og opbygge kompetencer inden for flere discipliner i et miljø, hvor kompleksiteten er høj og rammerne vide.

Du kan også komme direkte fra revision, hvor du savner det forretningsmæssige aspekt, der ligger i at være en integreret del af en virksomhed.

Endelig er Union Engineering også åben overfor at ansætte en kandidat direkte fra universitet, såfremt du har modenhed og fagligt niveau til hurtigt at påtage dig selvstændigt ansvar. Hvis du er nyuddannet forventes det, at du har haft jobrelevant erfaring fra studiejobs, hvor du har opbygget indblik i værdikæden og beslutningsmønstre i en kommerciel virksomhed.

Uddannelsesmæssigt er du på kandidatniveau og det er en absolut forudsætning, at du kan begå dig ubesværet på engelsk og dansk.  


Faglig og personlig udvikling i internationalt miljø

Du tilbydes her en spændende mulighed for at blive del af et internationalt miljø, hvor din læringskurve bliver stejl og hvor du ikke kun kommer til at opbygge økonomifaglige kompetencer, men tillige kommer til at opbygge værdifulde personlige kompetencer og relationer. Virksomheden er præget af et højt ambitionsniveau, men holdningen er samtidigt at medarbejdere med et harmonisk liv leverer de bedste resultater på det lange sigt.

Du er velkommen til at kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på telefon 6610 2015 eller læs mere om virksomheden på https://union.dk/. Send os din ansøging og dit CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Fredericia



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk