Salgsdirektør

Kommerciel lederprofil, der også kan løfte rollen som adm. direktør
Aarhus-området

B-t-B markedsudvikling i Skandinavien og DACH

Med direkte reference til bestyrelsen bliver du spydspidsen i virksomheden. Med ca. 2/3 af din tid som den taktisk/operationelt aktive Salgsdirektør og ca. 1/3 som den forretningsstrategiske Adm. direktør får du således det fulde ledelsesmæssige og resultatmæssige ansvar.

Sammen med dit dansk baserede salgsteam bliver en af de vigtige markedsudviklingsopgaver at identificere og bearbejde de mest attraktive vækstpotentialer blandt kundeemner og eksisterende kunder. De erfarne sælgere kender kunderne, markedsmekanismerne og har dyb indsigt i de løsninger, der udgør virksomhedens konkurrencekraftige platform. Dit primære fokus bliver markedsvendt, da virksomheden har en meget velfungerende produktionsplatform og logistikfunktion.

Vindermentalitet er et nøgleord, når det kommer til den ledelsesmæssige udfordring. Din rolle bliver at inspirere og udvikle salgsteamet samt efter behov at være med direkte i marken for at sikre fremdrift og succes i salgsaktiviteterne. I forhold til at skabe, vedligeholde og proaktivt udvikle professionelle partnerskaber med krævende b-t-b kunder forventes du helt naturligt at byde ind med sparring og coaching til dit salgsteam.


Stærk kommerciel profil med overblik

Du medbringer en ’track record’, der beviser din evne til at udvikle afsætningen i en forretning, der er baseret på partnerskabsmodeller og langvarige kunderelationer. Du ved, hvad der skal til for at flytte salget i en virksomhed fremad, og du har dokumenteret erfaring med dette i både Danmark og på vores nabolandes markeder.

Vi kigger med andre ord efter den stærke kommercielle profil, der samtidig har tyngden til som adm. direktør at motivere medarbejderne og tilføre ny energi. Det vægtes, at du har en kommerciel uddannelse kombineret med ledelseserfaring. Fra dine hidtidige job medbringer du også en vis portion ’teknisk ballast’, f.eks. gennem flerårigt arbejde med tekniske produkter/løsninger. Med andre ord er det afgørende, at du evner at kombinere din passion for salg med en portion tekniske flair.

Din målrettede arbejdsstil er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau kombineret med en stor vedholdenhed i forhold til at lande en partnerskabsaftale med kunden. Som person og leder, er du tillidvækkende og positiv, hvilket bidrager til at skabe stærke relationer internt såvel som eksternt.


Klar til et gearskifte!

I stillingen får du muligheden for at accelerere en allerede solid forretning, med et særdeles stort potentiale.

Du får også en bestyrelse, der i den grad er medspiller, og som positivt insisterer på en åben og konstruktiv dialog omkring virksomhedens udvikling.

Er du klar til at løfte virksomhedens markedsposition og din egen karriere op i et højere gear? så indsend ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på +45 2448 2015, hvis du har opklarende spørgsmål.



Geografi: Østjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarhus-området



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk