Erfaren Data Warehouse/BI Udvikler

Brænder du for data og business intelligence løsninger?

Ansvar for at drive og implementere BI-udviklingsprojekter i et DevOps-miljø

Du kommer fra starten med på en spændende teknologisk rejse, der kun lige er begyndt. Du bliver en del af en BI-afdeling med 4 fagligt stærke kolleger, som arbejder for at etablere et konsolideret beslutningsgrundlag og levere BI løsninger på tværs af koncernens forretningsområder og enheder.

I rollen får du en bred vifte af spændende og afvekslende BI-udviklingsopgaver i relation til udvikling af datagrundlag og du kommer til at arbejde end-to-end med strategiske BI-projekter, hvor du sammen med forretningen klarlægger behovet, og derpå designer, udvikler og implementerer den helt rigtige løsning. Det bliver dit ansvar at drive og implementere data warehouse og BI-udviklingsprojekter, primært på back-end stacken, hvor du får en nøglerolle i at sikre koblingen mellem forretningsbehov, rapporteringer og data.

Derudover spænder dine opgaver bl.a. over:

  • ETL-udvikling på MS SQL-platformen og MS Azure Data Factory

  • Agere teknisk sparringspartner for dine kolleger, hvor du bl.a. bidrager til at modernisere og videreudvikle det eksisterende data warehouse framework for at sikre skalerbarhed og bedst mulig integration op imod cloud-miljøer

  • Løbende driftsopgaver, support og optimering af BI-miljø

  • Bidrage til løbende udvikling af en konkurrencedygtig og state-of-the-art BI platform

Du får arbejdsplads på hovedkontoret i Odense, hvor du bliver en del af et spændende miljø og et engageret team af kolleger.


Ambitiøs, erfaren og teknisk stærk udvikler med passion for data

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og min. 3-5 års erfaring fra en lignende rolle. Du er teknisk stærk, har værktøjskassen i orden og er specialist i BI back-end teknologierne. Det er væsentligt, at du har indgående kendskab til MS SQL, Azure Data Factory og Azure Data Stack generelt, samt at du har erfaring med SSIS, SSAS og også meget gerne tabular modellering. Derudover har du kendskab til front-end værktøjer som f.eks. TARGIT og Power BI.

Du har allerede opbygget erfaring med at løse de fleste typer BI-opgaver – fra større komplekse projekter til mindre projekter og driftsopgaver – og du har stiftet bekendtskab med best practice løsninger inden for systemarkitektur og databasedesign. Du er bekendt med konsulentrollen, enten fra et konsulenthus eller fra en intern rolle i en større virksomhed, hvor du har arbejdet med enterprise udvikling.

Som person er du selvstændigt arbejdende, analytisk, nysgerrig og du trives i en bred, tværgående rolle med en stor daglig kontaktflade og mange interessenter. Du forstår forretningens behov, og du kan omsætte det til værdiskabende og innovative løsninger.

Dit arbejdssprog bliver primært dansk.


Nøgleposition i succesfuld koncern

Hos 3C RETAIL er der høje ambitioner og et udpræget udviklingsfokus. BI området udgør et vigtigt element i koncernens succes og udvikling, og du får en unik mulighed for at påvirke og få indflydelse på videre-udviklingen af BI platformen. Samtidig er dørene åbne for at forme dit job, og du får med andre ord mange muligheder for at bidrage til og påtage dig ansvar for særlige interesseområder, f.eks. cloud, BI arkitekturen, agile processer mv. Du kommer helt tæt på forretningen, og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med mange spændende, faglige udfordringer, der bringer dig videre både fagligt og som menneske.

Arbejdsklimaet er uformelt, beslutningsvejene korte og du vil hver dag møde engagerede kolleger både i din egen afdeling og på tværs af forretningsenhederne, som alle sætter høje standarder. Dertil kommer trygge rammer, en spændende og levende arbejdsplads samt gode arbejdsvilkår.

Kontakt Nancy Lohmann eller Pernille Lærke Iversen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense C



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk