Projektingeniør

Udvikling af et nyt teknologiben med afsæt i kendte processer

Airco DIET leverer højt specialiseret procesudstyr til en afgrænset niche indenfor tobaksindustrien og er her den primære leverandør world wide. Organisationen har derfor et højt kompetenceniveau indenfor denne type procesudstyr, men samtidig en strategisk beslutning om gradvist at transformere forretningen over mod udvikling af procesudstyr til opgradering af Biogas – og dermed blive en aktiv spiller i den grønne omstilling.

Til dette formål er oprettet Airco Process Technology.


Alsidige opgaver indenfor teknik, logistik og kundekontakt  

Som Projektingeniør har du en central rolle i afviklingen af store internationale projekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Airco Process Technologys specialister indenfor proces, konstruktion, styring og logistik – og du får mulighed for at spille en aktiv rolle indenfor flere af de nævnte discipliner.

Airco Process Technology er en højt specialiseret projektvirksomhed, hvor alle medarbejdere er nøglepersoner. Skønt medarbejderne er specialister indenfor hvert sit felt, vil du opleve, at alle i udtalt grad har indsigt i mange processer i virksomheden, og du kan derfor også se frem til en stor variation af opgaver, hvor du vil tage aktiv del i hele projektgennemførelsen – fra specifikation, bestykning til line walk og leverandørsamarbejde, til at tage en aktiv rolle i den løbende dialog med kundernes produktions- og teknikorganisation.

Som noget specielt for denne mulighed, kan du se frem til at være med i udviklingen af et helt nyt forretningsområde, hvor du sammen med dine kolleger, konsulenter og underleverandører skal udvikle nye kompetencer og løsninger.


M-ingeniør med erfaring indenfor procesudstyr   

Du har allerede nogle års erfaring fra en projektvirksomhed eller som konsulent, hvor du har arbejdet med avanceret procesudstyr og CE-mærkning, og du brænder nu for at være med til at skabe noget nyt sammen med ambitiøse og kompetente kolleger.

Optimalt har du en uddannelse som maskiningeniør og har herfra viden indenfor energiteknik og procesteknologi, men du kan også have en baggrund som teknolog eller evt. maskinmester, såfremt din erfaring ligger tæt på de opgaver som ligger i jobbet.

Du trives både med de dage hvor godkendelse af CAD-tegning eller granskning af leverandørspecifikationer har prioritet og de dage hvor deadline for en FAT-test nærmer sig – og alle mand derfor er i værkstedet.

Da der forestår et stort udviklingsarbejde, hvor alle skal tilegne sig ny viden, lægger Airco Process Technology stor vægt på, at du ser værdien i at arbejde sammen som et team, hvor I udnytter hinandens viden og erfaring.

Du trives med at arbejde sammen med forskellige nationaliteter, og du har personlige forhold hvor rejseaktivitet i et vist omfang ikke er en hindring for, at du og dine omgivelser trives.

Med henblik på at blive en aktiv del af projektteamet – og en nøglespiller i opbygningen af det nye forretningsområde – vil det være en fordel hvis du bor eller er villig til at tage bopæl i almindelig køreafstand fra Fredericia.


Bæredygtig energioptimering som forretningsgrundlag

Som Projektingeniør hos Airco Process Technology bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor der gøres en indsats for at sikre det gode samarbejde og arbejdsglæde. Du vil opleve et stærkt kollegaskab og en fri tone på tværs af afdelinger, fagligheder og niveauer i virksomheden.

I stillingen vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer sammen med meget dygtige kolleger, samtidig med at du vil bibringe virksomheden ny viden. Sammen vil I over de kommende år skabe et nyt forretningsben, som vil bringe virksomheden over i en ny fase, hvor bæredygtighed og energioptimering bliver de centrale elementer.

Kontakt PeopleLinks konsulent Jesper Nielsen på +45 2448 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Fredericia



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk