Product Specialist – Design Teamet - Projektansættelse

Vil du være med til at forbedre søvn for flere mennesker hver nat – over hele verden?

Vi er engagerede, vi tænker stort, vi tænker anderledes

Udover at være Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked, huser Dan-Foam i Aarup vigtige funktioner som Innovation, Produktudvikling, Product Management, IT og en del andre internationale supportfunktioner. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram, bestående af madrasser, puder, sengesystemer og accessoires, som sælges på mere end 90 markeder gennem flere kanaler indenfor B2B og B2C. Virksomheden og branchen er i en spændende udvikling, og i takt med en stigende B2C andel af salget, er det virksomhedens ønske at spille en endnu større rolle i værdikæden.

Optimal funktion, holdbare materialer, kvalitet og designs gennemsyret af æstetik og håndværk er kendetegnende for de eksklusive produkter TEMPUR+SEALY markedsfører over hele verden. Vores succes bygger på vores evne til at holde de løfter vi giver til både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere samt et konstant fokus på at bevare denne position.


Fra idé til godkendt design

I rollen som Product Specialist i Product Development & Engineering afdelingen bliver du en del af Design Teamet, som har ansvaret for at idegenerer, designe og udvikle nye produkter og betræks løsninger, samt nytænke og optimere eksisterende løsninger på tværs af produktkategorierne madras, pude, futon, topper og accessoires.

Med dine stærke kompetencer indenfor ideudvikling, design, bæredygtighed og konstruktion af tekstilelementer – bliver du en vigtig del af Product Development & Engineering afdelingen.

Du vil hovedsageligt være involveret i den tidlige fase fra ide til godkendt design, men du vil også blive en del af processen fra godkendt produkt design til produktet er indkørt i produktion, og klar til lancering på markeder over hele verden. Herunder produktionsmodne, kvalitetssikre og dokumentere vores betræks løsninger gennem et tæt samarbejde med vores internationale leverandører.

Dit arbejdssted bliver Dan-Foam i Aarup på Fyn, og du får reference til Team Lead for Design Teamet.


Dine hovedopgaver bliver:

  • Idegenerering på komponenter og produkter indenfor projekt scope

  • Nytænkning og optimering af eksisterende løsninger.

  • Design, konstruktion og graduering af betræks løsninger.

  • Sikre udarbejdelse af specifikationer og produktionsdokumentation gennem samarbejde med leverandørerne

  • Sikre høj kvalitet i pasform og finish

Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, men får samtidig en bred kontaktflade internt i organisationen, især til kollegerne i Product Development & Engineering, Product Management, Front-End Innovation og Sourcing. Du vil også få et meget tæt samarbejde med vores internationale leverandører.


Kendskab til tekstil, beklædning, møbel eller tilsvarende branche

Der kan være flere indgange til jobbet. Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund fra VIA University College Herning, Design skolen Kolding eller lignende uddannelsesinstitution. Alternativt har du en håndværksmæssig baggrund, f.eks. inden for møbel polstring eller skrædderi, og har bygget erfaring eller uddannelse på i forhold til designudvikling og kendskab af tekstilprodukter. Det vigtigste er, at du er en dygtig håndværker, at du er kvalitetsbevidst og ambitiøs, samt at du har en `hands-on` tilgang til dine opgaver.

Herudover forventer vi at du:

  • Har erfaring med illustrator, Rhino og Gerber - eller tilsvarende tegne- og konstruktionsprogrammer.

  • Er rutineret bruger af MS Office pakken

  • Behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.

  • Har mod på og mulighed for rejseaktivitet i forbindelse med messer og besøg hos internationale leverandører (15-20 dage om året)

Som person er du:

  • Udadvendt med godt humør

  • En udpræget teamplayer, og sætter en ære i, at hele holdet kommer i mål.

  • Har en kreativ og eksperimenterende tilgang til produktudvikling.

  • Har et naturligt fokus på bæredygtighed af produkt fra vugge til grav.

  • Motiveres af og evner at håndtere en meget bred kontaktflade i dagligdagen.


En unik mulighed i en global og udviklingsorienteret koncert

Du får en spændende mulighed for at blive en del af en global, succesfuld virksomhed med en førende position på markedet og stærke kvalitetsbrands. Du bliver en del af et veletableret og professionelt set up med engagerede og fagligt kompetente kolleger.

Du får stort ansvar, faglige udfordringer og også mange muligheder for at præge tingene. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved ambition og højt tempo, men også godt kollegaskab og et godt humør - og ikke mindst særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du kan læse mere på www.tempur.com, hvor du også kan se et udvalg af de mange kvalitetsprodukter. Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på telefon 6610 2015, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning via 'Søg stillingen' hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.

Tempur logoSealy logoS-F logo



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarup



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk