Financial Controller

Vil du være med til at udbygge fundamentet til næste niveau?

Månedsluk, konsolidering, controlling og  implementering af processer/systemer

OnRobot er igennem de første opstarts år og er nu i gang med at udbygge fundamentet til yderligere opkøb og vækst. Vi søger derfor en Financial Controller, der vil være med til at styrke og videreudvikle økonomifunktionen. Udover dine egne opgaver bliver du involveret i at optimere, udvikle og udfordre processer i den globale funktion herunder at dokumentere processerne.

I en hverdag med alsidighed er et udsnit af dine arbejdsopgaver, at:

  • Planlægge og deltage i månedsluk for det danske selskab, herunder foretage afstemninger, balancegennemgang, analyser mv.

  • Controlle datterselskaber, herunder samarbejde med eksterne konsulenter og ekstern revision

  • Planlægge og foretage koncern konsolidering, herunder intercompany afstemninger

  • Assistere på moms- og lønområdet, samt med budget- og likviditetscontrolling mv.

Du bliver desuden en aktiv deltager i implementeringer af et nyt IWF (Invoice work flow-system) og nyt konsolideringssystem. Begge dele for at optimere og øge samarbejdet mellem finansafdelingerne i de enkelte lande.

Du får et tæt samarbejde med dine kolleger og din chef, der er Global Finance Director. Uanset opgaver foregår arbejdet med stærk holdånd og gå-på-mod i teamet.  Du kan se frem til mindre rejseaktivitet til de største datterselskaber.


Financial Controller eller revisor med en positiv og ansvarsfuld opgavetilgang

Du føler dig hjemme i et dynamisk miljø, hvor fagligheden er i top og opgaverne varierer og spænder bredt. Du har optimalt nogle års erfaring som revisor og/eller financial controlling med afsæt i en uddannelse som HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde i/med internationale koncerner.

Det giver dig energi at levere kvalitet til tiden, og du har overblik, selvom der er mange opgaver. Din proaktive, ligefremme tilgang og gode samarbejdsevner skaber effektivitet samtidig med at humøret er højt. Du tager naturligt ansvar for dine opgaver, og det falder dig naturligt at sætte dig ind i nye arbejdsprocesser.

Du er superuser i Excel, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med D365 og Power BI eller tilsvarende, ligesom du mestrer engelsk både mundtligt og skriftligt.


Kombinere faglige udfordringer og team spirit i en global robotvirksomhed

Du bliver en aktiv medspiller i en global organisation, hvor du får muligheden for at arbejde med processer, der er globale fra starten, og at gøre det rigtigt første gang. Herigennem får du også mulighed for selv at udvikle dig fagligt og personligt.

Du bliver en del af en meget ambitiøs international koncern. Du får en social arbejdsplads, der emmer af liv og energi, og du får ambitiøse og fagligt stærke kolleger. I OnRobot går individuel opgaveløsning og team spirit hånd i hånd.

Læs mere på www.onrobot.com eller kontakt Lene Mølholm ved PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage dine korte ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Odense



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk