Teknisk Projektindkøber

Udvikling af leverandørbasen bl.a. i Østeuropa

TRESU er en international projektvirksomhed som har opnået anerkendelse som en af de absolut bedste leverandører af procesudstyr indenfor sit segment. Forretningsgrundlaget bygger på høj specialiseret teknisk kompetence og en effektiv supply chain, hvor udvælgelse og udvikling af strategiske leverandører spiller en afgørende rolle.


Leverandørudvælgelse, teknisk og kommerciel afklaring og expediting

Din rolle bliver i den forbindelse at arbejde med leverandørbasen på taktisk og operationelt niveau. Strategien for den kommende periode er fastlagt, og i den indgår udvikling af strategiske partnere indenfor komponent og halvfabrikata/modulfremstilling med fokus på opbygning af et stærkt leverandør-set-up i Østeuropa. Du kommer derfor til at arbejde med et bredt spænd af opgaver fra leverandørsøgning og

-vurdering over teknisk og kommerciel afklaring af specifikke opgaver, og til den endelige afvikling, hvor kvalitetssikring og expediting bliver en vigtig del af dit ansvar.

Med TRESU’s fokus på at være blandt de førende teknologivirksomheder indenfor sit område og samtidig en troværdig leverandør når projekterne gennemføres, udgør samarbejde og koordination med store dele af organisationen en meget væsentlig del af dit arbejdsområde.   


Erfaring med internationalt indkøb fra teknisk projektvirksomhed  

Du har erfaring fra en lignende stilling i en projektvirksomhed, hvor indkøb ikke kun drejer sig om at forhandle den laveste pris. Du har fokus på kvalitet, og er vant til at arbejde i snitfladen mellem projektets krav og leverandørernes samlede løsning. Du rater en leverandør ud fra kvalitet, tekniske kompetencer, leveringsevne, logistisk formåen og naturligvis konkurrencedygtig pris.

Du er kendt for at være tydelig og konsekvent, når du indgår aftaler, og du tør sætte trumf på, når en større aftale skal forhandles – og samtidig ved du, hvor vigtigt det er at TRESU er blandt leverandørernes foretrukne kunder.

Du har optimalt en teknisk baggrund. Du kan have en håndværksmæssig baggrund indenfor metal eller el, evt. suppleret med en administrativ eller kommerciel efteruddannelse – eller du har en kommerciel uddannelse suppleret med stor teknisk indsigt og interesse.

Baggrunden for din succes, er en systematisk og målrettet arbejdsform, hvor du hele tiden stræber efter at sikre overblik og gennemskuelighed gennem udnyttelse af virksomhedens ERP-system – så du har dine tal på plads inden en forhandling – og så du og dine kolleger også internt er koordinerede på status og fremdrift.


Du får mulighed for at arbejde med at opbygge langsigtede løsninger

Du får hos TRESU mulighed for at bruge både din tekniske viden og din kommercielle interesse i en opgave, hvor det handler om at opbygge langsigtet samarbejde med dygtige internationale leverandører. Her har du har mulighed for at lægge din fokus på at finde de rette løsninger, fremfor kortsigtede besparelser. Samtidig kommer du til at arbejde sammen med kompetente og dygtige kolleger, som lægger vægt på at skabe en positiv og samarbejdsorienteret hverdag.

Kontakt Jesper Nielsen på 2448 2015 eller Pernille Lærke Iversen 2887 2115 hos PeopleLink for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kolding



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk