Product Owner

Specialiserede pumpeløsninger

TRESU er en højt specialiseret virksomhed, der tilbyder flexo-trykmaskiner samt systemer og produkter til flexo, digital og offsettryk til emballageindustrien. En væsentlig del af forretningen er herudover leverance af tillægsudstyr eller up-grades – et forretningsområde som hos TRESU benævnes Ancillary, og som teknisk især består af fremførings- og doseringsløsninger. Til dette forretningsområde søges nu en Product Owner.
 

Du kender dit marked – de tekniske løsninger, potentielle kunder og konkurrenterne

Du får ansvar for dine egne serier af højt specialiserede farve- og lakforsyningssystemer – et absolut nøgleprodukt hos TRESU. Dit ansvar er, at TRESU’s løsninger afspejler markedsefterspørgslen efter teknisk funktionalitet, bruger- og servicevenlighed samt ikke mindst stabilitet og holdbarhed. Det vil derfor være en væsentlig del af dit job at holde dig på forkant med den teknologiske udvikling hos både kunder og konkurrenter, og i tæt samarbejde med dine kolleger i udviklings- og projektafdelingen at finde løsninger, som skaber en konkurrencefordel.

Den anden vigtige del af jobbet er, at du hele tiden er så tæt på markedet, at du har et blik for konkurrencesituationen indenfor netop dine produktområder. Det forventes, at du efter en tid har et godt overblik over konkurrenternes tekniske og prismæssige styrke og kundernes forventninger. Du bliver hermed en vigtig sparringspartner for salget, på samme måde som du får en rolle som rådgiver for hele den tekniske organisation og for strategiske nøglekunder indenfor dit område.  

 

Erfaring fra maskinbyggerindustrien – optimalt med fokus på flydende medier

Du har en stærk teknisk baggrund sikkert fra mekanik, mekatronik eller marine, hvor du har valgt at fokusere på flowberegning, optimalt indenfor flydende medier. Du har sikkert arbejdet min. 5 år indenfor for udvikling og/eller beregning af pumpesystemer eller periferiudstyr, og du ved derfor, at TRESU’s løsninger møder særlige udfordringer pga. de miljøer, som pumpesystemer opererer i.

Du har en praktisk og hands-on tilgang til at skabe dig overblik over udfordringer og løsninger, og du vil glæde dig til at komme i helt tæt kontakt med maskinbyggere, kunder og maskiner, når du som specialist besøger udstyret on-site, hvad enten det gælder en forretningsmulighed eller rådgivning.

Din brede tekniske interesse for dit felt og en naturlig nysgerrighed efter at forstå helheden i forretningen gør samtidig, at du finder det kommercielle aspekt i rollen som Product Owner interessant – og som et naturligt skridt på din personlig karriererejse.

Som en del af en international projektvirksomhed er det et krav, at du begår dig ubesværet på engelsk, og at du har mulighed for at rejse 30-50 dage årligt.

 

Mulighed for person og faglig udvikling med ansvar for dine egne produkter

Du har her mulighed for at få dit eget ansvarsområde i en del af forretningen, som står foran en interessant vækstrejse. Potentialet for at udvikle aktiviteten med det rigtige produktprogram vurderes at være meget stort – og du får en nøglerolle heri. Du kommer til at arbejde i et felt, hvor udviklingen af forretningen bygger på TRESU’s evne til at tilbyde de rigtige produkter til markedet, og du kan derfor se frem til at udforske nye sider af din tekniske viden.

Kontakt Jesper Nielsen på 2448 2015 eller Pernille Lærke Iversen 2887 2115 hos PeopleLink for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kolding



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk