Projektleder

Fra modulære komponenter til kundespecifikke løsninger

TRESU er en højt specialiseret virksomhed, der tilbyder flexo-trykmaskiner samt systemer og produkter til flexo, digital og offsettryk til emballageindustrien. En væsentlig del af forretningen herudover er leverance af tillægsudstyr eller up-grades – et forretningsområde, som hos TRESU benævnes Ancillary. Disse leverancer indebærer ofte en væsentlig customization af TRESU’s standardløsninger, og involverer et stort antal interne specialister og eksterne leverandører. Til dette forretningsområde søges nu en Projektleder.

 

Ansvar for projekterne fra overdragelse fra salg til levering hos kunden  

Som projektleder i TRESU Ancillary får du ansvar for at gennemføre virksomhedens mindre og mellemstore kundeprojekter. Projekterne er kendetegnet ved, at de teknisk udgør en afgrænset del af den samlede produktionslinje hos kunderne, samt at løsninger optimalt tager afsæt i kendt teknologi og maskiner – eller en kombination af komponenter, som allerede findes.

Din opgave som projektleder i disse projekter er, efter overdragelse fra salget, at tage projektet hele vejen indtil endelig overdragelse til kunden. Du bestykker maskinen, tegner og gransker de kritiske elementer og sørger for at komponenterne sættes i produktion eller indkøbes. Når projektet er klar, forestår du den endelige FAT og evt. SAT test.

Du får en bred berøringsflade med store dele af organisationen, men samtidig vil der qua projekternes størrelse også være en række opgaver, hvor du er din egen projektassistent og konstruktør.

 

Projektleder, som trives med at håndtere flere afgrænsede projekter

Du har sikkert en baggrund som konstruktør hos en maskin- eller apparatproducent eller en projektvirksomhed og har herefter allerede taget skridtet, hvor du som projektleder har ansvar for mindre projekter. Det kan også være, at du allerede arbejder med store projekter, men har fundet ud af, at du trives med den dynamik, der kendetegner projekter af en størrelse, hvor du kan følge alle processer på tæt hold, og hvor du i tæt dialog med kunden er hands-on på det, som i løbende aftaler skal ske.

I begge tilfælde er det afgørende, at du har kompetencerne til at udføre konstruktionsopgaverne selv – det er derfor et krav at du maskinteknisk og på tegne- og dokumentationssiden er up to date. Du har sikkert din teoretiske ballast fra en uddannelse som maskiningeniør eller produktionsteknolog, men der kan også være andre veje ind til jobbet.

Personligt er det vigtigt, at du i kraft af en struktureret og effektiv arbejdsform trives med at have flere bolde i luften, og at du motiveres af at arbejde både selvstændigt og i tæt dialog med kolleger og kunder. Som en del af en international projektvirksomhed er det et krav, at du begår dig ubesværet på engelsk, og at du har mulighed for at rejse i omfanget op til ca. 30 dage årligt.  

 

Selvstændigt ansvar og mulighed for faglig udvikling

Du har her mulighed for at få ansvar for dine egne projekter, og for at udvikle dine kompetencer i en international projektvirksomhed, hvor høj teknisk viden og en forretningsmodel, hvor specialiserede kundeløsninger bygges ud fra en modulær tanke, vil give dig erfaring, som du kan bygge videre på. Læg hertil en åben og samarbejdsorienteret kultur med en ligetil omgangstone, så ser du en mulighed, hvor dine ambitioner kan gå hånd i hånd med en positiv hverdag.

Kontakt Jesper Nielsen på 2448 2015 eller Pernille Lærke Iversen 2887 2115 hos PeopleLink for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Kolding



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk