Økonomichef

Alsidige opgaver og selvstændigt ansvar i international koncern

Som Økonomichef hos Kildemoes får du en nøglerolle i et dedikeret team, som står bag et af Danmarks stærkeste cykelbrands – Kildemoes.

Virksomheden i Danmark, som består af 15 medarbejdere, er en del af den internationale cykelkoncern Cycleurope AB som også udvikler, producerer og markedsfører en række andre markedsledende brands.


Drift og udvikling af økonomifunktionen i det danske selskab

Dit ansvar favner bredt, idet du sammen med den øvrige del af den danske ledelse refererer til gruppens Adm. direktør som er placeret delvist i Danmark og Sverige.

Du kommer til at arbejde med hele paletten af opgaver, der ligger indenfor økonomiområdet og blandt de primære kan nævnes:

  • Budgettering og forecasting

  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab

  • Rapportering til koncernen

  • Kostprisopfølgning og salgscontrolling

  • Myndighedskontakt

  • Deltagelse i ledergruppearbejdet med fokus på eksekvering af ny strategi

Da organisationen, som nævnt består af 15 medarbejdere, hvoraf to udgør det administrative team, kommer du til at arbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Procedurer og processer er velbeskrevne og den daglige drift i regnskabsafdelingen er meget effektiv, så opgaver på transaktionsniveau kommer kun til at fylde en begrænset del af din tid.


Erfaring med regnskab, rapportering og funktionsledelse

Du har en baggrund som revisor, eller du har som medarbejder i en regnskabs- og økonomifunktion opbygget solid erfaring med de klassiske regnskabsdiscipliner.

Uddannelsesmæssigt er du sikkert HD-R eller Cand.merc., og du har allerede erfaring med at have det fulde ansvar for økonomifunktionen i en produktions- eller grossistvirksomhed – eller for en selvstændig forretningsenhed i en koncern.

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst med gode analytiske evner og nysgerrighed i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik, og er vant til at overkomme mange opgaver i din hverdag og sætter en ære i, at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Din arbejdsform er proaktiv og selvstændig, samtidig med at du trives i samarbejdet med andre faggrupper. Endvidere er du kommunikativ, går energisk til dine opgaver og bidrager med højt humør.

IT er et af dine interesseområder og du er stærk i Excel. Har du til og med erfaring med M3 vil det være en stor fordel. Som del af en international koncern er det en forudsætning at du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.


Indflydelse på kultur og resultat

Du har her muligheden for at træde ind i en rolle med stor frihed og selvstændigt ansvar for at drive økonomifunktionen i Danmark – samtidig med at du som en del af den danske ledergruppe, er med til at sætte retning for virksomheden. Kildemoes er et af de stærkeste brands indenfor branchen, og med en stærk koncern i ryggen, kan du være med til at cementere denne position.

Medarbejderne har lang anciennitet og kulturen er præget af en uformel og behagelig atmosfære. Fra virksomhedens side lægges der vægt på at trivsel og ambition skal gå op i en højere helhed, og her vil du som del af den danske ledelse få en vigtig rolle.   

Kontakt Partner Jesper Nielsen hos PeopleLink på tlf. 2448 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Nr. Lyndelse



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk