Indkøber

Indkøb af materialer og komponenter til dansk nicheproduktion

En alsidig rolle med koordination og udvikling af leverandørporteføljen

Du får som indkøber af materialer og komponenter, som indgår i den direkte produktion af Ortofons verdenskendte pick-up´er og micro tech-produkter, en helt central rolle i at sikre en stabil værdikæde.

Du kommer til at arbejde med en række internationale og danske leverandører af plast og metalkomponenter – til tider indenfor områder, hvor der kun er få mulige leverandører. Det er derfor vigtigt, at du forstår at opbygge et troværdigt og smidigt kunde/leverandørforhold som gør, at Ortofon er en foretrukket kunde, når leverandørerne skal prioritere.

Din hovedopgave er at koordinere og disponere det daglige flow af varer til produktionen, således at Ortofon er i stand til at efterkomme markedets forventning til fleksibilitet og hurtig leverance.

Sideløbende med de daglige opgaver kommer du i tæt samarbejde med din direkte leder og logistikteamet til at arbejde med sanering og udvikling af leverandørbasen - herunder aftalegrundlag, den tekniske dokumentation og ikke mindst evaluering af hele værdikæden.  


Du har nogle års erfaring med indkøb til industriel produktion

Du har allerede erfaring med indkøb til et teknisk produktionsmiljø, hvor kvalitet og leveringssikkerhed er lige så vigtige parametre som pris og kommercielle betingelser.

Uddannelsesmæssigt kan du både have et teknisk afsæt som tekniker eller måske faglært indenfor maskinindustrien, hvorefter du har valgt en mere administrativ retning indenfor indkøb og/eller logistik. Du kan også have startet din karriere i planlægning eller indkøb, så længe du har interesse og en god indsigt i teknik og produktion.

Du er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne, samtidig med at du finder det naturligt at bruge og udvikle de planlægningsværktøjer som er til rådighed i en moderne indkøbsfunktion.

Vigtigst er det, at du drives af at gøre tingene bedre i dag end i går, og at du har en løsningsorienteret facon, der gør at du er vellidt og respekteret blandt både kolleger og leverandører.

Da Ortofon er en international virksomhed, er det en forudsætning at du kan begå dig ubesværet på engelsk – både i skrift og tale. Der er i begrænset omfang rejseaktivitet forbundet med jobbet.


Central rolle i en solid virksomhed, med fokus på produkt og teknologiudvikling i Danmark

I 2018 fejrede Ortofon 100-års fødselsdag. En rejse, hvor god lyd har været den røde tråd. Og med et markedsafsæt og forretningsudviklingsmuligheder, der er bedre end nogensinde.

Ortofons produkter har en særlig status i markedet. Som et ægte globalt brand, er der en world wide anerkendelse og efterspørgsel på produkterne – og som kunde vil du opleve, at leverandører ofte refererer til Ortofon som en referencekunde.

Virksomheden investerer markant i produkt og teknologiudvikling – og du vil som indkøber derfor få indsigt i – og opbygge vigtige relationer, som du vil drage nytte af i din karriere.

Kontakt PeopleLinks konsulenter Jesper Nielsen på +45 2448 2015 eller Pernille Lærke Iversen på +45 2887 2115 for yderligere information, eller send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.



Geografi: Sjælland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Nakskov



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk