IT-chef

Udvikling af funktionen - mens virksomheden vækster

Carl Hansen & Søn producerer og sælger ikoniske møbelklassikere skabt af blandt andre Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Børge Mogensen. Møblerne forhandles over hele verden via forhandlere og i virksomhedens egne Flagship Stores med adresser i blandt andet New York, Tokyo, London, Milano og Paris.

Med en stigende global efterspørgsel på kvalitet og bæredygtigt design oplever Carl Hansen & Søn en markant vækst på alle markeder.


Ansvar for både forretningssystemer og infrastruktur

Til at understøtte den fortsatte udvikling søges en erfaren og kompetent IT-chef, som med reference til virksomhedens CFO får det overordnede ansvar for, at Carl Hansen & Søn har et IT set-up, som muliggør en ambitiøs international vækststrategi.

Det bliver din opgave i tæt samarbejde med afdelingens fire kompetente specialister at prioritere ressourcer og udvælge løsninger, der gør, at kollegerne oplever IT som den daglige hånd i ryggen og den strategiske systempartner, der er en forudsætning for, at Carl Hansen & Søn kan fortsætte med at udvikle forretningen og øge væksten. Blandt dine primære opgaver kan nævnes:

  • At drive IT-området med fokus på sikkerhed, stabilitet og effektivitet

  • Personaleledelse af IT-teamet med fokus på den faglige udvikling og motivation

  • At sikre kvaliteten i teamets arbejdsopgaver og -procedurer

  • At bibringe organisationen viden om mulige teknologier og løsninger

  • Kontraktstyring af leverandøraftaler og licensportefølje

  • At stå i spidsen for IT-projekter; herunder agere vital bidragsyder i opgraderingen af ERP-systemet

  • Sparring, samarbejde og samspil med virksomhedens øvrige afdelinger med henblik på at identificere IT-relaterede behov og udviklingsområder


Forretningsorienteret leder med gennemslagskraft og IT-fagligheden på plads

Der kan være flere indgange til jobbet - og dine erfaringer vægter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi søger en profil, som har IT-fagligheden på plads, og som har erfaring med udvikling af IT-funktionen i en organisation, hvor produktion og/eller butiksdrift er en del af den hverdag, som systemerne skal kunne håndtere. På denne måde har du prøvet kræfter med opgaven at matche forretningsmål med IT-tekniske perspektiver. Du har arbejdet med flere store ERP-systemer, og har du konkret erfaring med Microsoft Dynamics AX, vil det være en fordel. Vigtigst er det imidlertid, at du har så brede kompetencer og interesser, at du kan favne ansvaret for både infrastruktur og forretningssystemer på overordnet niveau.

Du har ligeledes erfaring med ledelse fra en rolle som afdelingsleder eller chef med personaleansvar. Du har en naturlig autoritet og gennemslagskraft kombineret med gode sociale kompetencer, som gør dig i stand til at lede, motivere og støtte dine medarbejdere, samt vække respekt for dine synspunkter og afdelingens arbejde i organisationen.

Kendetegnende for dig er stærke analytiske kompetencer, god organisationsforståelse samt overblik og struktur. Du sætter en ære i at arbejde kvalitetsbevidst. Det er desuden vigtigt, at du formår at identificere udviklingsområder og potentialer, og at du ikke tøver med at tage fat om roden på disse.


Du løfter IT-området i en virksomhed med et stort udviklingspotentiale

Du bliver en del af en international virksomhed, som har en unik position på et globalt marked samt spændende udviklingsmuligheder og ambitiøse planer. Du vil opleve en virksomhed, som - på trods af at væksten har gjort, at organisationen har opnået en anseelig størrelse – fortsat har en flad struktur og en udtalt evne til at træffe beslutninger og sætte initiativer i gang.

Du bliver en del af en virksomhed, som er bygget på den største kærlighed til bæredygtigt design og kvalitetshåndværk – og får, som en konsekvens heraf, kolleger, som brænder for det, de gør, og som har en udtalt stolthed for det, som virksomheden udretter.

Du driver udviklingen af IT-afdelingen, og hermed får du en vigtig rolle i at geare organisationen til at håndtere de udfordringer, som væksten medfører i hele værdikæden.

Kontakt PeopleLinks konsulenter Jesper Nielsen på 2448 2015 eller Mikkel Nielsen på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Samtaler finder sted i august.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Gelsted



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Mikkel Nielsen
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk