Design Engineer - RAS

Anlægsdesign i en professionel engineering virksomhed

Graintec er på en spændende rejse, hvor ejerkredsen og direktionen har besluttet at udnytte virksomhedens store viden om fiskeopdræt, en robust projektmodel og stærke økonomiske ejerforhold til at udvikle komplette fiskefarme på land, som kan imødekomme en stor efterspørgsel i markedet efter solide løsninger og effektiv projekteksekvering.  


Design og dokumentation af projekter i stor skala

Du får en nøglerolle, hvor du sammen med dine designkolleger og i tæt samarbejde med kolleger i proces-, projekt- og supply chain-afdelingerne vil tegne og dokumentere den teknologiplatform, som Graintecs anlæg bygger på.

Graintec har en projektmodel og ikke mindst underliggende systemer og procedurer, som sikrer, at både designfasen og projektafviklingen forløber med overblik og uden store overraskelser – så du som medarbejder i projektet kan koncentrere dig om at lave markedets bedste anlæg.

Graintec benytter Aveva E3D/Diagrams - Engineering & Design Management System – hvor 3D plant design er intelligent linket til plant P&IDs.

Du får med andre ord mulighed for at bruge al din viden om anlægsdesign fra lignende anlæg til at skabe fundamentet for en enestående afvikling af projekter af et meget betydeligt omfang – Graintec har rammer, procedurer og markedskendskab på plads.


Erfaren designer med kendskab til akvakultur eller vand/spildevandsindustrien

Du kender allerede til industrien, hvis du kommer fra en af de store danske virksomheder inden for projektering og fremstilling af anlæg til fiskeopdræt, men du vil også have gode forudsætninger for hurtigt at blive en nøglemedarbejder, hvis du har erfaring inden for leverance af udstyr til vand- eller spildevandssektoren.

Uddannelsesmæssigt er du sikkert teknisk designer, produktionsteknolog eller måske maskinmester, og du har tidligt fundet ud af, at netop design og dokumentation af store komplekse procesanlæg er dit store interesseområde. Du er en erfaren 3D-bruger, men det er ikke en forudsætning, at du kender de systemer, som Graintec benytter, da en grundig indføring heri er en del af oplæringen.

Du er drevet af at opnå specialistviden inden for netop dit område, og du er allerede i dit nuværende job en af de centrale ”go-to guys” som forstår virksomhedens kernekompetence. Du arbejder systematisk, og du elsker at bruge de værktøjer, som er til rådighed i en professionel engineering virksomhed til at gøre hverdagen nemmere og projektafviklingen forudsigelig.


Nøglerolle i professionelt projekt set-up

Du får her mulighed for at være med fra start i opbygning af et nyt forretningsben, hvor forudsætningerne for at komme rigtigt fra start - med solide procedurer, teknologiske løsninger og ikke mindst organisering som en rigtig engineering virksomhed - er optimale.

Du vil komme til at arbejde sammen med meget professionelle og erfarne projektfolk, som brænder for engineering og store projekter, og du vil møde kolleger, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med en beslutning om, at det skal være både sjovt og personligt udviklende at gå på arbejde. 

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Samtaler finder sted i august.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Vejle



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk