Produktionscontroller

Kalkulation, processer og udarbejdelse af prisstruktur

Du skaber overblik og et stærkt beslutningsgrundlag

Moldow er en sund og veldrevet dansk produktionsvirksomhed af den gamle skole, hvor en kombination af en teknisk projektforretning og produktion af standardiserede produkter udgør et solidt forretningsgrundlag. Som det fremgår af virksomhedens resultater, er der styr på forretningen.

I takt med udviklingen ønsker direktion og ejerkreds imidlertid at opbygge et stærkere styrings- og beslutningsgrundlag – blandt andet i forbindelse med kost- og priskalkulation.

Dit ansvar er i den forbindelse at udvikle og vedligeholde det grundlag, som sørger for, at Moldows priser og prisstruktur hele tiden er retvisende; herunder at de bygger på konkrete data og de reelle produktions- processer. Din dagligdag vil i høj grad variere mellem analyser af eksisterende datagrundlag og en tæt dialog med kollegerne i planlægning og produktion. Blandt de konkrete opgaver kan nævnes:

  • Udarbejdelse af produktions- og sourcingpriser til fastlæggelse af kost- og salgspriser
  • Opbygning af kalkulationsstruktur samt udvikling og vedligeholdelse af rapporteringssystemer
  • Udarbejdelse af projektregnskaber
  • Løbende kontrol af produktions- og sourcingpriser
  • Ansvar for lageroptælling og lagerværdi
  • Deltagelse i optimering af interne procedurer og forretningsgange
  • Deltagelse i IT-implementeringer og opgraderinger relateret til både økonomi og produktion.

Du gennemfører dine opgaver i tæt samarbejde med den øvrige organisation, og der er mulighed for tæt sparring med erfarne kolleger i hele organisationen.

Moldow anvender økonomisystemet Axapta og arbejder i et vist omfang efter manuelle, men velfungerende arbejdsprocesser. Du bliver som Produktionscontroller en vigtig spiller på en rejse, hvor Moldow de kommende år løbende vil arbejde med at digitalisere og automatisere arbejdsgange.
 

Erfaring med priskalkulation i en produktions- eller projektvirksomhed

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for denne stilling. Derimod er det vigtigt, at du har solid erfaring fra et produktions- eller projektmiljø, hvor du har opnået indsigt i, hvordan indkøb, produktion og prisstruktur hænger sammen. Du har sikkert dit afsæt i økonomi eller PTA, men du kan også have startet din karriere i en teknik- eller logistikfunktion i produktionen og gennem årene have arbejdet dig ind i de administrative og økonomiske dele af forretningen.

Du har en hands-on og løsningsfokuseret tilgang til dit arbejde, samtidig med at du evner at drive en strukturerende proces. Du elsker at arbejde med tal og fakta, og du har udtalt flair for IT, f.eks. er du en stærk bruger af Excel.

Samtidig ved du i kraft af din erfaring, at netop denne opgave skal løses i tæt samarbejde med forskellige parter i organisationen, og at du derfor kun kan få succes, når du vinder kollegernes tillid og respekt ved at lytte og finde løsninger, der gør hverdagen bedre for hele virksomheden.  
 

En del af familien

Du tilbydes en stilling i en virksomhed, som i høj grad er præget af en familiær og uhøjtidelig tone. Om du er ung og på vej, eller senior og søger dit sidste job i karrieren, kan du være sikker på at blive modtaget med stor åbenhed.

Dertil indeholder stillingen gode muligheder for faglig udfordring og udvikling, hvor du sammen med dine kolleger kan gøre en stor forskel i Moldows forretning. I din rolle vil du både løse konkrete behov i hverdagen og få muligheden for at udvikle og forme området fremadrettet.  

Kontakt Jesper Nielsen eller Pernille Lærke Iversen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Sydjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Holsted



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk