Technical Support Engineer

Teknisk support af komplekse procesanlæg

Du bliver den tekniske livline internt og eksternt

Pentair Union Engineering udvikler og leverer procesudstyr til verdens største fødevareproducenter og industrigas-virksomheder i projektomfang op til trecifrede millionbeløb. Virksomheden er global leder indenfor CO2-anlæg, og er en stærk spiller indenfor bæredygtig udvikling på området.

Som Technical Support Engineer bliver du en del af virksomhedens Technical Support-afdeling, som har ansvaret for at håndtere kundehenvendelser angående garantisager, samt yde teknisk support såvel internt som eksternt. Du kommer således til at blive en teknisk nøgleperson i virksomheden, hvor du vil opbygge stor indsigt i de installerede anlæg fordelt globalt.

Du får en bred kontaktflade. Din dialog med kunderne består af teknisk support ved kritiske nedbrud, fortløbende rådgivning til kunder med servicekontrakt og alt derimellem. Som led i dette, deltager du i turnusordningen omkring varetagelse af virksomhedens service hotline, hvor kunder henvender sig med kritiske udfordringer. Din interne kontaktflade består af løbende support, sparring og vidensdeling med afdelinger som Engineering, Process & Technology og Aftermarket Sales.

Som del af din oplæring i stillingen, deltager du på commissioning af et anlæg, så du bliver fortrolig med teknologierne. I denne indledende periode vil du derfor have en del rejsedage. Efterfølgende vil stillingen byde på omkring 20-40 årlige rejsedage.
 

Erfaring med procesanlæg eller som sejlende maskinmester

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Vigtigst er det, at du har et solidt maskinteknisk fundament som maskinmester eller tilsvarende samt indsigt i termodynamik, herunder damp og køling. Du har gjort dig nogle års erfaring med fejlfinding og vurdering af nedbrud fra en stilling som service engineer, sejlende maskinmester, commissioning engineer på procesanlæg eller lignende.

Foruden dit stærke tekniske fundament er det kendetegnende for dig at have en løsningsorienteret tilgang og en positiv indstilling. Du er hjælpsom og imødekommende af natur, og du holder altid hovedet koldt – også i pressede situationer. Du begår dig godt i et internationalt miljø, og kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk.
 

Faglig udvikling i en global virksomhed med lokale rødder

Pentair Union Engineering er en projektvirksomhed med en ledende position og stor global anerkendelse. I denne stilling tilbydes du en sjælden mulighed for at blive en del af én af virksomhedens absolutte nøglefunktioner; Technical Support. Her er du garanteret en spændende hverdag, hvor teknikken er i fokus og du løser fagligt udfordrende opgaver internt og eksternt.

Virksomhedskulturen er stærk, og der er en indstilling om at sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner. Du får kollegaer på tværs af alle afdelinger, som brænder for deres arbejde og er klar på at løse opgaverne i fællesskab.

Kontakt PeopleLinks konsulenter Jesper Nielsen på 6610 2015 eller Pernille Lærke Iversen på 2887 2115 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Fredericia



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk