QESH Manager

Bæredygtighed, kvalitet og arbejdsmiljø på dagsordenen

Nyoprettet stilling, hvor du tager ejerskab for området og selv er udførende

Montanas strategi 2030 sætter ambitiøse mål om en CO2 neutral produktion og et endnu større fokus på bæredygtighed. Med miljøcertificering (ISO14001) på plads, er du som QESH Manager med til at kickstarte denne rejse, ligesom du driver QESH-dagsordenen og behovet for at samle de mange aktiviteter, der ligger i rollen.

Du starter med at have fokus på arbejdsmiljø, hvor du blandt andet skal drive certificering af ISO45001. Herefter skal kvalitetsområdet modnes yderligere. Her arbejder du både med interne kvalitetsprocesser og ud mod underleverandører, og uanset fokusområde, er evnen til at støtte op omkring Montanas bæredygtighedsvej også afgørende. Derudover vil du tage hånd om hverdagsopgaver, følge lovgivning, gennemføre audits samt udforme rapporter, grønt regnskab, mv. Vedligeholdelse af systemer, certifikater og databaser er også en del af opgaverne.

Du får fra starten reference til Produktionsdirektøren, og du bygger afdelingen op i takt med opgaverne bliver flere. Det betyder, at du på sigt bliver leder af afdelingen.

Uanset opgave får du en bred samarbejdsflade på alle niveauer i organisationen, hvor du også arbejder med træning og formidling samt interne og eksterne audits. Det er også dig der identificerer og løser projekter, der kan understøtte den løbende udvikling af QESH-området.
 

Erfaren QESH Manager eller næste karriereskridt

Brænder du for at arbejde med arbejdsmiljø, miljø, kvalitet og sikkerhed? Har du lyst til at tage ansvar og få lederansvar, og vil du gøre ambitiøst bæredygtighedsmål til virkelighed? Så, er der flere indgange til jobbet. Du kommer optimalt fra en tilsvarende stilling med erfaring fra et produktionsmiljø, eller du ser dette som næste karriereskridt.

Væsentligt er også din evne og vilje til at lære og ambition om at levere. Du bevarer overblikket, skaber struktur og har styr på detaljen kombineret med en engageret team-ånd. Det er vigtigt, at du trives med en bred kontaktflade ud i organisationen, og du bidrager gerne til det gode samarbejde samt har energi og overskud – også når hverdagen er travl.

Du begår dig på engelsk og i Office Pakken. Din arbejdsplads er på Montanas adresse i Haarby på Fyn.
 

Vækstvirksomhed hvor du sætter dit fingeraftryk på den fremtidige dagsorden

Du kommer til at sætte dit fingeraftryk på den fremtidige dagsorden hos et af dansk møbelindustris stærkeste brands, med tydelige værdier, bæredygtig produktion og et godt socialt arbejdsmiljø. Du er med til at gøre et stærkt brand og en stærk organisation endnu stærkere, og du vil opleve, at QESH er et prioriteret området.

Du får 180 kolleger i hele koncernen, der alle arbejder i en kultur, som er præget af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Du møder humor, smil og fokus på samarbejde, hvilket går hånd i hånd med at skabe resultater. Montana stræber efter at være en god og attraktiv arbejdsplads med mulighed for engagement, initiativ, gensidig tillid og god korpsånd – hvor folk trives, udvikles og bliver i mange år.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 42363975 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Haarby



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk