Search Konsulent

Opbyg din karriere i et kompetent miljø med fokus på udvikling

Du finder de bedste kandidater, og du bidrager til PeopleLinks videre udvikling

PeopleLink har en bred vifte af interessante og professionelle kunder, der bruger vores assistance, når de skal finde og ansætte den næste nøglemedarbejder – direktør, leder eller specialist. Vi har internt et tæt samarbejde i processen, og dit bidrag er at levere et felt af relevante kandidater til dine kolleger eller direkte til kunden. Konkret er dine opgaver med afsæt i en analyse af kundens forretningssituation og den konkrete stilling, at:

  • Identificere kernekompetencer og oversætte disse til konkrete, relevante og søgbare kriterier

  • Udarbejde en søgestrategi, som du løbende tilpasser i takt med søgeprocessens resultater

  • Kontakte, motivere og kvalificere kandidater gennem målrettet kandidatkommunikation og interviews

Du får naturligvis en oplæring, hvor du kommer hele vejen rundt i rekrutteringsforløbet, da vi er overbeviste om, at det bidrager til at gøre dig til en bedre Researchkonsulent. Du bliver klædt på til at gennemføre de forskellige opgaver - og ikke mindst til at forstå, hvordan du ved at koble mennesker og forretning kan skabe resultater. Din træning foregår primært som ’on-the-job-training’ med løbende evaluering og feedback. Træningen tilpasser vi dine erfaringer og dit behov.

Din rolle ændrer sig i takt med dine færdigheder, og du arbejder undervejs både som ’højre hånd’ for de erfarne konsulenter og med dine egne opgaver og ansvarsområder. Du har fra starten kontakt til kandidater, og du opbygger sideløbende relationer til vores kunder. Samtidig bidrager du til PeopleLinks videre udvikling.

Du fordeler din tid mellem kontorerne i Odense og Vejle og besøg hos kunderne efter behov.


Skarp kandidat med interesse og sans for mennesker såvel som forretning

Er du skarp, nysgerrig på forretning og god til menneskelige relationer? Har du ambitioner og lyst til at tage ansvar og skabe resultater, samtidig med at du har vilje til at lære og til at bidrage? Så er du godt på vej …

Dit afsæt er formentlig en kandidatuddannelse inden for f.eks. HR, strategi, afsætning, organisation, psykologi eller som ingeniør. Du har gjort dig de første erfaringer indenfor dit felt og har vist, at du er godt i gang med din karriere. Har du relevant erfaring, er det et ekstra plus. Alternativt er du nyuddannet og har undervejs i dine studier haft praktik/studiejobs, hvor du har snust til forskellige virksomheder.

Du har formentlig allerede kendskab til strukturerede researchprocesser, hvor du bruger komplekse søgeteknikker – måske i forbindelse med litteratursøgning på dit studie eller fra din erhvervserfaring. Herunder er det en fordel med erfaring med boolean søgemetode.

Du bor centralt i forhold til Vejle og/eller Odense, og du har kørekort og egen bil. Du begår dig ubesværet på engelsk.


Har du ambitioner for din egen læring og udvikling, så har vi en plads til dig i teamet

Du tilbydes en stilling, hvor du i takt med udviklingen i dine kompetencer og dine kunderelationer kan opbygge en karriere inden for search & selection. Du får en enestående mulighed for at komme til at samarbejde med kompetente kolleger, der er parate til at dele erfaringer og sætte fokus på din læring og udvikling. Du bliver en del af en konsulentvirksomhed i fortsat udvikling, hvor dine ambitioner er med til at påvirke retningen.

Sidst men ikke mindst får du en bred indsigt i og forståelse for erhvervslivet på tværs af brancher, og du får mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk.

Kontakt evt. partner Lene Høgh Mølholm på 4236 3975 for mere information. Vi venter på at få dig om bord, så send dit CV med en kort motivation for stillingen via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Vejle / Odense



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk