Teknisk Konsulent

Rådgivning og salg af skærende værktøj og løsninger

Opbygning af kunderelationer gennem teknisk rådgivning

Fortiva Danmark A/S er leverandør af et af de største sortimenter af værktøj inden for boring, drejning, fræsning, afkortning og fastspænding af metal. Virksomheden leverer produkter og løsninger til et bredt udvalg af brancher i den metalbearbejdende industri, og har fokus på at gøre en forskel for kunderne ved at rådgive og sammensætte løsninger, der bidrager til optimering af processer og produktivitet.

Som Teknisk Konsulent bliver du en del af en salgsorganisation på 7 kolleger, der dækker det danske marked. Du får ansvaret for distrikt Vestjylland, og dine primære ansvarsområder er:

  • Teknisk rådgivning og salg af produkter/løsninger primært inden for skærende værktøj til kunder og kundeemner i distriktet

  • Varetagelse af hele salgsfasen inkl. mødeplanlægning, kundebesøg, prisberegninger, tilbudsgivning, forhandling af aftale og opfølgning

Du kommer i starten til at supplere de eksisterende indsatser, mens du gradvist opbygger din egen kunde-portefølje.

Din overordnede opgave er at skabe langvarige kunderelationer igennem troværdig rådgivning og værdi-skabende løsninger. Du vedligeholder og udvikler eksisterende kunder og du skaber kontakten til potentielle nye kunder – i begge tilfælde med dialogen med kundens teknikere omkring de tekniske løsninger som omdrejningspunkt. Du bruger størstedelen af tiden ud hos kunderne, og du kører ud hjemmefra. Derfor er din bopæl ideelt centralt i forhold til distriktet.


Tekniker, som brænder for at skabe løsninger sammen med kunderne

Du har formentlig en baggrund som maskinarbejder, værktøjsmager eller lignende, som du måske har suppleret med en uddannelse på teknikerniveau. Vi forestiller os, at du har opbygget erfaring i industrien eller i tekniske miljøer, hvorfra du kan forstå og udfordre kundernes behov og ønsker til løsning. Har du allerede erfaring med kunderettet rådgivning og salg, er det en stor fordel. Uanset din baggrund vil der blive sørget for en grundig introduktion og oplæring i både produkter, kunder og markedet.

Du ved allerede, at du trives med at have en bred kontaktflade i dagligdagen og selvstændigt opsøge nye kontakter. Derudover har du et fagligt fundament der betyder, at du ikke er bange for at gå ind i en teknisk drøftelse med kunderne.

Det er vigtigt for din succes i rollen, at du er en energisk selvstarter, og at du er vant til at arbejde selvstændigt og selv at planlægge din hverdag. Derfor er også struktur og overblik af stor betydning. Lige så vigtigt er det, at du er udadvendt, åben og lyttende, samt at du kan formidle muligheder og ideer. I kundekontakten og salget er du målrettet, overbevisende og vedholdende, hvilket du hele tiden balancerer i forhold til at skabe et godt fundament for det længerevarende samarbejde med kunder og kolleger.


Stor frihed under ansvar i en markedsledende koncern

Du bliver en del af en af de markedsledende virksomheder inden for sit felt. Du bliver samtidig en del af et godt kollegialt fællesskab med i alt 11 kolleger i Danmark, som alle brænder for at gøre en forskel for kunderne via faglig ekspertise, troværdig rådgivning og værdiskabende tekniske løsninger. I din rolle som Teknisk Konsulent får du et selvstændigt ansvarsområde, som du driver med stor frihed under ansvar, og du får muligheden for at forme og udvikle din egen succes. Din hverdag er afvekslende, og du får en stor kontaktflade med spændende faglige udfordringer hos kunderne.

Motiveres du af at bringe din tekniske og faglige viden i spil i en rolle, hvor du skaber værdi hos kunderne, så er dette den helt rigtige mulighed.

Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 66102015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!



Geografi: Vestjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Vestjylland



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk