Teamleder til lønafdelingen

Med ansvar for koncernens lønadministration

Effektiv drift og løbende optimering af lønområdet i den samlede koncern


Du bliver en del af Løgismose Meyers gruppen med placering i koncernens centrale løn- og personaleadministration, som hører under People & Organisation. Afdelingen administrerer og udbetaler løn for mere end 1400 medarbejdere med forskellige nationaliteter, fagligheder og ansættelsesformer, og det betyder, at du vil få berøring med mange forskellige kontrakter, overenskomster samt lønfaglige og juridiske områder.

Som Teamleder til lønafdelingen vil du referere til HR direktøren og du vil, sammen med dine kolleger i lønadministrationen, blive ansvarlig for korrekt og rettidig udbetaling af løn og gager til medarbejderne i koncernens mange forretningsenheder, samt at sikre en effektiv administration af løn- og personaleområdet.

Dine primære opgaver omfatter bl.a., at:

  • Varetage lønkørsler for funktionærer og timelønnede, inklusive bearbejdning af løndata fra de enkelte forretningsenheder, bogføring, afstemning og generel opfølgning i henhold til månedsplanen

  • Sikre at løndata og lønrelaterede stamdata kontinuerligt er opdateret, herunder løn, tillæg, pension og sundhedsforsikring, sygdom, fravær, flytning, ferie og øvrige ansættelsesvilkår

  • Gennemføre diverse indberetninger, bl.a. e-indkomst, Danmarks Statistik mv.

  • Administrere refusioner vedr. sygedagpenge, barsel, flexjob mv.

  • Administrere ansættelser og fratrædelser for timelønnede og funktionærer

  • Sikre en effektiv drift og administration af løn-, vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystemerne

  • Skabe overblik over arbejdsgange og processer med henblik på optimering – blandt andet ved anvendelsen af BI

Du kommer til at arbejde med mange facetter af lønområdet, og du får en vigtig rolle i den løbende optimering af arbejdsprocesserne i løn- og personaleadministrationen. Dine vigtigste arbejdssystemer bliver Visma Løn, Visma HR, MS Dynamics NAV og Planday.

People & Organisation har adresse på Østerbro i København og i Broby på Sydfyn.


Administrativt stærk økonomiprofil med interesse for løn og HR

Du har en relevant uddannelse, f.eks. inden for bogholderi eller administration. Det er et krav, at du har nogle års erfaring med lønadministration, dog er det er mere vigtigt, at du har interesse for løn- og personaleadministration – og at du naturligt sætter dig ind i og holder dig opdateret omkring praksis, love og regler inden for dit område. Derudover er det et vigtigt succeskriterie, at du har øje for at udpege muligheder og potentiale i forhold til at optimere og automatisere repetitive administrative arbejdsgange og processer.

Som person er du ansvarsbevidst, struktureret og grundig, men samtidig formår du at holde et godt overblik når der er mange bolde i luften. I rollen som teamleder er det vigtigt, at du har en god helhedsforståelse og at du har lyst at skabe et godt samarbejde med dine kolleger på tværs i organisationen. Vores medarbejdere er spredt i hele Danmark og ringer ofte ind for at få råd og vejledning. Telefonrådgivning er således en vigtig del af Lønafdelingens dagligdag. Derfor ligger vi også vægt på, at du er imødekommende, serviceminded og har en positiv og løsningsorienteret indstilling.

Du er en rutineret bruger af IT-systemer og BI, herunder især Excel. Du bliver superbruger i Visma og Planday, og har du allerede erfaring med et eller flere af systemerne er det en stor fordel – ellers bliver der sørget for en grundig introduktion. Derudover er det vigtigt, at du kender vigtigheden af fortrolighed, compliance og GDPR, og at du behersker engelsk i skrift og tale.


En spændende virksomhed med passionerede kolleger og stærke værdier

Virksomhedens kultur er præget af stolt håndværk, et innovativt produktfokus, stærke værdier og store ambitioner om at frembringe kvalitetsfødevarer og -måltider til danske forbrugere.
Du får mulighed for at arbejde med alle facetter af din faglighed i et spændende arbejdsmiljø med passionerede kolleger, der hver dag møder på arbejde og gør sig umage med netop dét, som de hver især kan. Samtidig bliver du en del af et fagligt fællesskab i en koncern HR- og lønfunktion med spændende opgaver og mange muligheder for sparring samt både faglig og personlig udvikling.

Lyder det som en spændende karrieremulighed? Kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 40318113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende til samtale.



Geografi: Hele landet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Broby/København



Vil du vide mere?

Mikkel Nielsen
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk