CFO-job nr. 1?

Rekordordrer = 3-cifret mio. omsætning + nyt domicil i Aarhus

Hands on + strategisk involvering

Med reference til CEO’en indgår du i det øverste lederteam. Det bliver dit overordnede ansvar at drive og videreudvikle økonomifunktionen samt sikre implementeringen af en ny IT-platform. Ligesom du vil få en central rolle omkring etableringen af det nye domicil, både i forhold til økonomistyringen og selve byggeprocessen.

Økonomifunktionen håndteres indtil nu af én dygtig medarbejder, som kender alle rutiner og står for mange praktiske opgaver. Sammen med denne medarbejder, som varetager bogføring og løn, kommer du til at løse et meget varieret spektrum af arbejdsopgaver med masser af snitflader til kolleger og eksterne samarbejdspartnere. eksempelvis:

  • Investeringsanalyser og risikovurderinger

  • Projektleverance controlling

  • Etablering af KPI-struktur

  • Klassiske økonomiopgaver med månedsregnskaber, budgetopfølgning og forecasting

  • Årsregnskab og budgetprocedure

  • Cash management

  • Valutastyring

  • Implementering af nyt IT set-up; ERP, PLM og DMS

  • Samspil med advokat, revision, bank osv.

  • Sparring med C-level kolleger og ledere i organisationen

  • Selskabsstruktur

Forretningsudvikling bliver et afgørende punkt på agendaen i lederteamet i de kommende år, og her forventes du at tage aktiv del i det strategiske arbejde, både i relation til økonomi, IT, skalering af organisationen samt de mere kommercielle analyser og vurderinger.


Økonomi + IT + Forretningsforståelse

Cand.merc.aud., HD(R) eller anden tilsvarende tung økonomisk uddannelse suppleret af stærke IT-kompetencer, hvor du sikkert har ’superbruger’ status i jeres ERP-system og BI-værktøj. Desuden har du en solid forståelse af koblingerne til de øvrige forretningssystemer.

Du ved således, hvordan en projektleverancevirksomhed fungerer i praksis, eksempelvis gennem roller som business controller, projektcontroller, økonomichef eller? – og så har du hands on erfaring med udrulning af nye IT-systemer og implementering af nye arbejdsprocesser.

Analytisk skarp, vedholdende og udpræget forretningsforståelse er nogle af de rosende ord, andre vil bruge om dig. Du evner at arbejde og perspektivere problemstillinger på et generalistniveau for efterfølgende at dykke ned i de afgørende detaljer og sikre, at tingene rent faktisk lykkes som tiltænkt.

Som person er du imødekommende, let at snakke med og hjælpsom. Du har et veludviklet overblik, som gør dig i stand til at prioritere dine indsatser og forudse, hvilke udfordringer der følger med forskellige løsningsscenarier.

Frem for alt er du topmotiveret for at være med til at udvikle en virksomhed og dig selv – for de to ting kommer til at gå hånd-i-hånd. Det betyder også, at du er typen, der går til opgaver med en uhøjtidelig attitude og tager fat der, hvor der er brug for din hjælp.


Masser af udfordringer + læring

Du bliver en del af en topprofessionel virksomhed med et helt særligt kompetencefelt – de kan noget, som nærmest ingen andre på verdensplan kan på samme niveau. Med andre ord bliver du omgivet af meget dygtige kolleger, som har det godt med hinanden og er i fuld gang med at skabe en ægte succes.

Virksomhedens løsninger tjener et højere formål, og derfor er dit arbejde vigtigt på mere end én måde. Vigtigheden mærkes tydeligt i kulturen, hvor alle yder deres bedste, fordi det er missionskritisk for kunderne. I det hele taget fylder værdierne rigtig meget, både i interne og eksterne samarbejdsrelationer.

Gennem rekrutteringsprocessen vil du naturligvis blive inviteret tættere på virksomheden. Sikkerhedsgodkendelse er en del af ansættelsesforløbet.

Er du klar til dit første CFO-job? så kontakt Pernille Lærke Iversen hos PeopleLink på +45 2887 2115 for yderligere oplysninger, eller upload din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Østjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarhus



Vil du vide mere?

Pernille Lærke Iversen
Kontakt Pernille Lærke Iversen
Mobil: +45 2887 2115
E-mail: pli@peoplelink.dk