Projektleder

Omdrejningspunkt for den tekniske løsning, projektøkonomi og samarbejde

Selvstændigt ansvar for udviklingen af komplekse procesanlæg

Som projektleder hos Cabinplant A/S bliver du ansvarlig for, at projekterne gennemføres og afleveres til aftalt tid, i høj kvalitet og på budget. Du er den person, kollegerne rådfører sig med rent teknisk i forhold til løsningsforslag, da du har overblikket over den samlede løsning.

Du arbejder tæt sammen med kunder og leverandører, heriblandt teknikere, ledere og projektledere, ligesom du naturligvis samarbejder på tværs af afdelinger med dine kolleger i Cabinplant. Dermed er du både internt og eksternt projektets samlingspunkt, der sikrer fremdriften  og løfter sten af vejen, når det kræves.

Du kommer til at arbejde med kunder og leverandører i hele verden. Cabinplant har allerede været succesfulde med at levere komplekse anlæg internationalt på trods af COVID-19-situationen, hvorfor du naturligvis er med i den videre udvikling og fastholdelse af de gode erfaringer i denne tid.
 

Teknisk projektleder med erfaring indenfor procesudstyr

Du er ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og du har allerede solid erfaring som projektleder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer med maskiner og udstyr til fødevareproduktion, men hvis du kommer fra andre brancher, hvor procesudstyret er omdrejningspunkt for kundernes forretning, eller har været projektleder i en teknisk afdeling hos en af kunderne, så kender du de vigtigste succeskriterier.

Uanset din baggrund så er tung teknisk indsigt en vigtig kompetence på linje med indsigt i projektøkonomi og organisatorisk forståelse. Basale CAD-kompetencer og gode sprogfærdigheder er en forudsætning for at kunne lykkes i jobbet.

Det vigtigste er, at du er i stand til at skabe overblik, spotte kritiske faser og prioritere, samtidig med at du er så pragmatisk og fleksibel, at du kan skabe et positivt samarbejde omkring projektet blandt interne og eksterne projektinteressenter.
 

Professionelle mennesker i et nærværende miljø, hvor der bliver lagt vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde

Hos Cabinplant bliver du en del af et velfungerende team med dygtige kolleger. Du vil opleve en varm, åben og uformel omgangstone. Præcision, pålidelighed og udvikling kendetegner Cabinplants profil og deres medarbejdere, og du kan blive en del af rejsen sammen med dem!

En af Cabinplants værdier er, at deres medarbejdere skal have det sjovt, mens de arbejder. Derfor er det alfa og omega, at du bliver glad for at være hos Cabinplant og lander på den rette hylde. Fortæl os derfor gerne i din ansøgning, hvad der gør dig glad for at gå på arbejde.

Mulighederne hos Cabinplant er mange, og du får rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du her får muligheden for skabe markante og synlige resultater. Naturligvis med den rette støtte og sparring fra dine kompetente kolleger, hvor du finder stor viden i kraft af høj anciennitet og stor specialistviden – alt sammen in-house.
 

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen' hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Haarby



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Wickie Irene Jensen
Kontakt Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 2845 2015
E-mail: wj@peoplelink.dk


Se video