Konstruktør

Højteknologiske løsninger til fødevareindustrien

Alsidige opgaver med kundetilpassede løsninger – og mulighed for at blive specialist

Cabinplants procesudstyr er kendetegnet ved en høj teknisk kompleksitet, der altid indebærer innovative tekniske løsninger tilpasset kundens produkt og produktion.

Som konstruktør indgår du i den tekniske afdeling, hvor mekaniske konstruktører, projektledere samt automations- og el-tekniske kolleger arbejder tæt sammen om at skabe effektive, robuste og komplette løsninger til kunder over hele verden.

Du er en central del af den kreative proces og ser din interesse for udvikling udfolde sig i samarbejde med erfarne og kompetente kolleger, hvor nye løsninger bliver skabt i tæt samarbejde med salgsorganisationen og kunderne. Herudover arbejder du med standardisering og modularisering, hvor dette giver værdi.

Din opgave bliver at konstruere og dokumentere de tekniske løsninger, så Cabinplants dygtige og engagerede produktionskolleger på fabrikkerne i Haarby og i Polen kan arbejde effektivt og med høj kvalitet.

Ikke mindst får du mulighed for at opbygge specialistkompetence omkring et af Cabinplants vigtige kompetenceområder – vibrationsteknik.
 

Erfaring med bevægelige konstruktioner

Du har sikkert en uddannelse som M-ingeniør. Alternativt har du startet karrieren med en faglig uddannelse som klejnsmed, maskinarbejder, værktøjsmager, mekaniker eller lignende og har på baggrund heraf taget en teknisk uddannelse på teknologniveau.

Optimalt har du allerede nogle års erfaring med tilsvarende opgaver i en virksomhed, hvor du har arbejdet med opbygning af komplicerede bevægelige konstruktioner. Hvis du er nyuddannet og har mod på at fortsætte en stejl læringskurve, hører vi også gerne fra dig.

Du er helt fortrolig med at arbejde i 3D tegneværktøjer, gerne CREO, og du er stærk til at gennemskue og anskueliggøre sammenhængen mellem kundens behov, tegningsgrundlaget og den endelige løsning i værkstedet.

Du skaber overblik og kvalitet gennem en systematisk og detaljeorienteret tilgang til opgaverne, samtidig med at du søger den helt optimale løsning gennem teamarbejde og kollegasparring.

Da Cabinplants aktiviteter for hovedpartens vedkommende er internationale, er det en forudsætning, at du kan begå dig ubesværet på engelsk.
 

Faglig udviklingsmulighed i stærkt teknisk miljø, hvor det prioriteres, at det skal være sjovt at gå på arbejde

Hos Cabinplant bliver du en del af et velfungerende team med dygtige kolleger. Du vil opleve en varm, åben og uformel omgangstone. Præcision, pålidelighed og udvikling kendetegner Cabinplants profil og deres medarbejdere, og du kan blive en del af rejsen sammen med dem!

En af Cabinplants værdier er, at deres medarbejdere skal have det sjovt, mens de arbejder. Derfor er det alfa og omega, at du bliver glad for at være hos Cabinplant og lander på den rette hylde. Fortæl os derfor gerne i din ansøgning, hvad der gør dig glad for at gå på arbejde.

Mulighederne hos Cabinplant er mange, og du får rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du her får muligheden for skabe markante og synlige resultater. Naturligvis med den rette støtte og sparring fra dine kompetente kolleger, hvor du finder stor viden i kraft af høj anciennitet og stor specialistviden – alt sammen in-house.
 

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via 'Søg stillingen' hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Haarby



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk

Wickie Irene Jensen
Kontakt Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 2845 2015
E-mail: wj@peoplelink.dk


Se video