Area Sales Manager

Ansvar for salgsudviklingen i Sydjylland og på Fyn

Langsigtet udvikling af salget i dit eget område?

Kunne du tænke dig at arbejde med salg af højteknologiske værktøjsmaskiner for en af Danmarks førende maskinleverandører, og har du faglighed og forretningsforståelse til at gøre Flextek til den foretrukne maskinleverandør i Sydjylland og Fyn? Så har du muligheden i rollen som salgsansvarlig for dit eget distrikt.

Som Area Sales Manager bliver du en del af et kompetent salgsteam, som består af yderligere to erfarne  Area Sales Managers samt en intern Salgschef, som du vil få reference til. Derudover vil du blive supporteret af indkøbschefen og af den tekniske afdeling.

Blandt dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder kan der nævnes:

  • Ansvar for salget til bestående kunder i Sydjylland og Fyn

  • Identifikation af- og kontakt til nye kunder i området

  • Opbygning af dine egne kunderelationer

  • Finde optimale løsninger til kunden i samarbejde med den tekniske afdeling.

  • Gennemførelse af forhandling, salg og forankring af løsningen hos kunden

Uanset din baggrund og om du allerede kender kunderne og deres produktion vil du få en grundig oplæring i Flexteks produkter af det interne team og af leverandørerne, ligesom du vil få sparring fra kolleger som allerede kender distriktet, som du får ansvar for.


Faglig baggrund og erfaring med salg af maskiner eller værktøj

Du brænder for det opsøgende arbejde og endnu vigtigere for at skabe gode kunderelationer, og du har allerede erfaring med salg af værktøjsmaskiner eller skærende og holdende værktøjer til spåntagende bearbejdning eller lignende.

Du skaber kundernes interesse i kraft af din forståelse for de produktionstekniske problemstillinger og din interesse for kundernes forretning og de muligheder som Flexteks løsninger kan tilbyde.

Dit afsæt er en teknisk baggrund som maskinarbejder, industritekniker eller værktøjsmager evt. efterfulgt af en teoretisk uddannelse som ingeniør, produktionsteknolog eller lignende, hvilket giver dig en teknisk indsigt, som gør at du kan være en ligeværdig sparringspartner for kundens tekniske afdeling.

Som person er du målrettet og resultatorienteret, og du trives med at kunne arbejde selvstændigt og vedholdende med at nå dine mål. Det vigtigste er at du altid optræder troværdig og transparent, og at du tror på at langsigtede resultater i denne branche bygger på at finde løsninger, som er rigtige for kunderne og en ansvarlig håndtering af de udfordringer, som kompliceret maskinsalg også kan medføre.


En virksomhedskultur, der bygger på faglighed, troværdighed og samarbejde

Flextek har leveret værktøjsmaskiner i 80 år til den danske industri, og specialiseret sig i at levere smarte produktionsløsninger og tjenester, der giver øget lønsomhed. Du bliver derfor mødt af dedikerede kolleger, som vil støtte og hjælpe dig, og du kan se frem til et job med en høj grad af tillid, ansvar for dine opgaver og faglig udvikling. Organisationskulturen er flad, og du vil hurtigt opleve, at alle er i øjenhøjde med hinanden, hvor alle er ambitiøse omkring at tilbyde den højeste kvalitet og yde den bedste service for kunderne gennem et bredt samarbejde.

Alt dette bunder i en vision om, at Flextek, med deres produkter og kompetencer, vil være med til at lede udviklingen for fremtidig produktion i Danmark.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 24 48 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.



Geografi: Sydjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Hedensted



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 2448 2015
E-mail: jn@peoplelink.dk