Financial Controller

Regnskab, rapportering og controlling i en spændende koncern

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst, produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande.


Spændende hverdag med varierende opgaver og højt fagligt niveau

Du bliver en del af et dedikeret team i økonomiafdelingen på i alt ni personer. Afdelingen understøtter forretningen i Dan-Foam ApS med det økonomiske overblik. Du vil få en bred kontaktflade i virksomheden, herunder også internationale kolleger i koncernen.

Du får selvstændigt ansvar for en række controller-opgaver, og i tæt samarbejde med de øvrige controllere og finansassistenter varetager du en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Månedlig rapportering samt opfølgninger

  • Udarbejdelse af årsregnskab og balancer

  • Budget og forecast

  • Moms og skatter

  • Kontakt til intern og ekstern revision

  • Deltagelse i review af balancer i datterselskaber

  • Business cases, investeringer og nye produkter

Derudover bidrager du til optimering samt udvikling af rapportering og processer i virksomheden.


Struktureret og analytisk revisor eller financial controller

Du har erfaring som revisor eller financial controller med afsæt i en uddannelse som HD(R)- eller cand.merc.aud. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde i/med en international koncern/produktionsvirksomhed, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stærkt regnskabsmæssigt fundament, og motiveres af ansvaret og bredden i opgaverne.

Som person er du i besiddelse af en solid analytisk sans, og har en stærk forståelse for tal og for sammenhænge i et økonomisystem. Du arbejder struktureret, formår at omstille dig til forskellige opgavetyper og prioritere dine opgaver. Du kendes som en teamplayer, der har en positiv indstilling, og har fokus på at opnå resultater i fællesskab.

Desuden er det vigtigt, at du på baggrund af din regnskabsmæssige ekspertise formår at vurdere og kommunikere faglige problemstillinger samt formidle sammenhænge og konsekvenser – og at du sætter en ære i at følge opgaverne til dørs til de aftalte deadlines. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Behersker engelsk i skrift og tale

  • Er en erfaren IT bruger, herunder især Excel og Dynamics AX eller lign. systemer

  • Evt. kendskab til SOX


Mulighed for at opbygge dine kompetencer og netværk

Du får mulighed for at skabe et stærkt fundament for din videre karriere i en ambitiøs og dygtig organisation, som nyder stor respekt i omverdenen for sine produkter, forretningssetup og ikke mindst for virksomhedens resultater.

Der er derfor særdeles gode muligheder for, at de erfaringer og kompetencer, som du tilegner dig i jobbet, vil være med til at kvalificere din fremtidige karriere. Du kan se frem til en vis rejseaktivitet i forbindelse med dit samarbejde med de internationale datterselskaber – forventeligt ca. 15-20 dage om året.

Du kommer til at arbejde med dedikerede og fagligt dygtige kolleger. Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved høje ambitioner og tempo, men også godt kollegaskab og godt humør.

Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på telefon 6610 2015, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning via ’Søg stillingen’. Send os din ansøgning allerede i dag, vi indkalder løbende til samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarup



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk