Supplier Quality Specialist

Kvalitetsopfølgning, reklamationsbehandling og audits

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande.

En bred vifte af kvalitetsopgaver og mulighed for at sætte dit fingeraftryk


Som Supplier Quality Specialist bliver du en del af Operations Support og Quality Assurance teamet, hvor du sammen med dine kolleger har en central rolle i at understøtte brandet ved at sørge for, at kun absolut topkvalitetsprodukter når de bevidste forbrugere. Du får selvstændigt ansvar for reklamationssupport, kvalitetsopfølgning og audits i forhold til de leverandører, der leverer Tempurs eksternt producerede produktkategorier, herunder både sengesystemer samt puder og madrasser. Derudover bliver det din opgave at koordinere den samlede gennemførelse af leverandøraudits samt at videreudvikle det eksisterende setup for leverandørkvalitetsopfølgningen.

Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:

  • Gennemførelse af reklamationsbehandling og support inden for din leverandørkategori, herunder også opfølgning og dialog med leverandører i forbindelse med reklamationer

  • Gennemførelse og opfølgning på leverandøraudits

  • Gennemførelse af kvalitetsopfølgning i forhold til eksterne leverandører

  • Koordinering af leverandøraudits på tværs af kategorierne

  • Videreudvikling af værktøjer og processer til leverandøraudits og kvalitetsopfølgning

Din arbejdsplads bliver det danske hovedkontor i Aarup på Fyn, og der vil være en vis rejseaktivitet forbundet med stillingen - forventeligt 10-30 dage om året.


Brænder du for QA?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som f.eks. P-ingeniør eller teknolog, men der kan også være andre indgange til jobbet. Det vigtigste er, at du har en bred erfaring med de væsentlige kvalitetsdiscipliner i en produktions-virksomhed, og dermed også en god QA-værktøjskasse. Vi vægter især erfaring med kvalitetsopfølgning og leverandøraudits. Har du derudover en auditoruddannelse og erfaring med en eller flere relevante standarder, er det yderligere en fordel.

Det er ligeledes vigtigt, at du brænder for QA-arbejdet, og at du drives af at skabe de optimale rammer for den høje kvalitet som forudsætning for at opnå succes. Du motiveres af både den gennemførende og den mere rammesættende del af jobbet, og du bidrager til både koordinering, den praktiske gennemførelse samt til udvikling af processer og værktøjer.

Som person er du relationsskabende, systematisk og velorganiseret. Du kombinerer et godt overblik med et godt blik for de væsentlige detaljer. Samtidig sikrer du, at dine opgaver bliver fulgt til dørs, du følger op og sikrer fremdrift. Du kommer til at operere i skiftende miljøer, og derfor er det vigtigt, at du er lyttende, god til at kommunikere - og at du kan stille krav, men også samle folk om opgaverne. Du formår at skalere dine indsatser i forhold til situation og behov, og du finder naturligt de holdbare, pragmatiske løsninger.

Det er afgørende, at du taler og skriver dansk og engelsk flydende. Derudover er du stærk på IT og digitale dokumentationssystemer.


Personlig og faglig udvikling i en succesfuld, international koncern

Du får en spændende mulighed for at blive en del af en global, succesfuld virksomhed med en førende position på sit felt og stærke kvalitetsbrands. Koncernen er ambitiøs og kontinuerligt i udvikling, og du bliver en del af et veletableret og professionelt kvalitetssetup med engagerede og fagligt kompetente kolleger.

Du får stort ansvar, spændende udfordringer og mange muligheder for at sætte din kvalitetsfaglighed i spil i en koncern, der arbejder fokuseret og professionelt med kvalitetssikring. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved ambition og højt tempo, men også godt kollegaskab og et godt humør - og ikke mindst særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på telefon 6610 2015, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning via 'Søg stillingen' hurtigst muligt.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Aarup



Vil du vide mere?

Nancy Lohmann
Kontakt Nancy Lohmann
Mobil: +45 53 38 41 91
E-mail: nl@peoplelink.dk