Sales Supporter

FMCG-kunder | B2B salgssupport | Ordrebehandling

Professionel håndtering af FMCG-kunder, leverandører og ordrer

Som Sales Supporter vil du sammen med dine kolleger i afdelingen supportere salgsorganisationen i Løgismose ved at yde en professionel service overfor kunder og leverandører samt bidrage til at sikre en effektiv og korrekt ordrebehandling og opfølgning på salgsprocessen.

Du bliver en del af et team i Sales Operations på tre servicemindede medarbejdere med reference til Sales Operation Manager, som varetager mange forskelligartede opgaver forbundet med salg og indkøb af både handelsvarer og varer fra egen produktion. Afdelingen spiller en vigtig koordinerende rolle i virksomheden og har til formål at være bindeled mellem salg, kunder, leverandører, produktion, indkøb og økonomi.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Håndtering af salgs- og indkøbsordrer, herunder modtagelse, oprettelse, evt. tilpasning og bogføring

  • Kontinuerlig opdatering, vedligeholdelse og import af data i ERP-systemet

  • Varetage den daglige kommunikation med kunder og leverandører

  • Daglig koordinering og kommunikation på tværs af interne afdelinger

  • Identificering af afvigelser samt igangsættelse af handling herpå

  • Løbende koordinering med egen afdeling angående fordeling og prioritering af opgaver

Hertil kommer de løbende ad hoc-opgaver, som bl.a. er håndtering af diverse overflytningsordrer, kommunikation med transportører og håndtering af reklamationer i samarbejde med kvalitetsafdelingen.

Din arbejdsplads er på Løgismoses adresse i Allested Vejle i Broby på Fyn.


Du brænder for at yde god service og har øje for at skabe det optimale ordreflow

Du har allerede opbygget erfaring fra en lignende stilling i en B2B salgssupport-funktion med håndtering af kunder i dagligvarebranchen. Har du opbygget din erfaring i en FMCG eller fødevarevirksomhed, står du med særdeles gode kort på hånden. Dit teoretiske fundament er en uddannelse relateret til handel, salg og/eller administration.

Det er vigtigt for din succes i rollen, at du har en god forretningsmæssig forståelse og ved, hvad der kræves for at yde en god service og for at skabe et optimalt ordreflow. Samtidig er det afgørende, at du trives i en dynamisk hverdag med et højt tempo og mange interessenter omkring dig.

Dine kunder vil forvente, at du er dén, der har svarene, hvorfor det er vigtigt, at du er vedholdende i forhold til at sikre de fornødne informationer fra dit bagland. Af samme årsag er det vigtigt, at du er en skarp kommunikatør, og at du evner at etablere et godt tværfagligt samarbejde. Du trives med at have flere igangværende opgaver på samme tid, og du mestrer at bevare et køligt overblik, selv i pressede situationer.

Har du et godt kendskab til Navision (NAV 2015), idet dette vil blive dit mest anvendte arbejdsredskab, samt gode evner i Office-pakken generelt, vil dette være en fordel. Har du samtidig gode evner i Excel, vil det også være en fordel. Du får kontakt med leverandører og samarbejdspartnere i flere lande, og derfor er det ligeledes vigtigt, at du er god til engelsk i skrift og tale.


En foranderlig hverdag i en virksomhed i hastig udvikling

Kulturen i Løgismose er præget af stolt håndværk, passionerede kolleger, et innovativt produktfokus og store ambitioner om at frembringe kvalitetsfødevarer og -måltider til danske forbrugere.

Du træder ind i en virksomhed i hastig vækst og udvikling på alle niveauer, hvorfor du skal være forberedt på en hverdag, hvor strukturer og processer er i konstant udvikling, og hvor det, der kan lade sig gøre den ene dag, kan vise sig at være en udfordring den næste.

Sales Operations teamet i Løgismose er nysammensat, så her er gode muligheder for at sætte dit præg på, hvordan opgaverne skal løses, og på hvordan barren for serviceniveauet kan løftes endnu højere.

Lyder dette som dit næste job? Kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende til samtale.
 



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Broby



Vil du vide mere?

Mikkel Nielsen
Kontakt Mikkel Nielsen
Mobil: +45 40 31 81 13
E-mail: mn@peoplelink.dk