Payroll System & Proces Specialist

Du hjælper dine kolleger i Payroll til en bedre hverdag med stærke processer og integrerede systemer

Vil du hjælpe dine kolleger til en bedre hverdag? Kribler det i fingrene på dig, når du kan se, at processer eller IT-setup kan nytænkes og gøres mere effektive? Og vil du integrere forskellige systemer i et nyt Payroll setup? Så er du sandsynligvis vores nye kollega til Payroll i HR-afdelingen.

Specialiststilling med bred samarbejdsflade og kolleger med godt humør

Til vores Payroll funktion i Norlys HR søger vi en Payroll System & Proces Specialist til en fast stilling som en del af et team på 6 dygtige kolleger. Du kommer i et team med godt humør, hvor der er fokus på at levere kvalitet til tiden, samtidig med at opgaverne hurtigt bliver ekspederet. Du skal hjælpe dine kolleger til netop at gøre det med fokus på processer og systemer. Dit arbejdssted er i Esbjerg.
 

Du arbejder med løn- og masterdata med stor proces- og systemforståelse

Norlys har fornylig placeret selve lønkørslen hos Visma. Afdelingens hovedfunktion er derfor, at alle løn- og masterdata kan overføres til Visma med høj kvalitet. Sideløbende konverterer Norlys sit nuværende ERP-landskab til en fælles D365-løsning. Det betyder mange muligheder for procesoptimeringer og behov for nye systemintegrationer.

Dine primære opgaver er at:

  • Være procesejer på udvalgte processer og kontinuerligt jagte og bidrage til implementering af procesoptimeringer
  • Drive integrationer fra A til Z og at involvere og påvirke organisationen undervejs
  • Være specialist indenfor stillingskategorier og lønarter
  • Være D365 superbruger, hvor du opsætter test og vedligeholder og optimerer integrationer
  • Kunne supportere kolleger, opsætte og vedligeholde setup samt fejlfinde og rette data

Du arbejder med hele værdikæden – fra masterdata til lønudbetaling. Jobbet giver dig derfor en bred samarbejdsflade med dine kolleger i HR, finans, IT, forretningsområderne og eksterne konsulenter. Ud over D365 kommer du også til at arbejde med MyVisma, Visma Løn og Excel.

Du er en succes, når du lykkes med at få ’tandhjulene’ til at køre som smurt, og dine kolleger er glade, når nye forbedringer elle integrationer er implementeret. Du opleves som en god og engageret samarbejdspartner i processen, samtidig med at du bidrager til teamet med humør, energi og et positiv livssyn.
 

Allerede specialist eller på vej til at blive det?

Du har en solid økonomisk og lønadministrativ forståelse, gerne fra en stilling hvor systemintegrationer er en naturlig del af jobbet. Du er måske allerede i dag superbruger i D365 indenfor lønadministration eller har gode forudsætninger for at blive det. Du er en erfaren bruger af Excel og gerne med MyVisma og Visma Løn eller tilsvarende systemer. Har du din erfaring fra en større virksomhed/koncern, er det et ekstra plus.

Du er positiv, udadvendt og har et godt overblik. Samtidig er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og du ved, at en metodisk og struktureret arbejdstilgang er vejen til gode resultater. Godt samarbejde er for dig en selvfølge. Og så ejer du et gå-på-mod og er omstillingsparat med et åbent sind overfor både nye opgaver og nye relationer.


Bliv en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern

Vi tilbyder et spændende job i en energi- og telekoncern med højt til loftet, gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø, der gør det sjovt at gå på arbejde. Din arbejdsdag vil være udfordrende og alsidig – og aldrig kedelig! Hver dag vil du møde ind i et dynamisk og socialt miljø, hvor der aldrig er langt mellem udfordringer, udvikling og succes. Hos Norlys er kompetence, ansvar, tillid og engagement nøgleord, og der er masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.


Skal vi arbejde sammen?

Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende os din ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette. Vi glæder os til at høre fra dig!



Geografi: Vestjylland
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Arbejdssted: Esbjerg



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 4236 3975
E-mail: lhm@peoplelink.dk